PORTO NOVO: er er ingen tegn på, at alderen har slidt på Albert Tévoédjrè. Den 82-årige beninske ombudsmand er tydeligvis en person, der i sit lange liv har holdt hjernen i topform i sin utrættelige kamp for social retfærdighed og pan-afrikanisme – to af hans absolutte kæpheste.
Med skarphed og intensitet forklarer han om rollen som ombudsmand – et fænomen, der var ukendt i Benin, da han tiltrådte for seks år siden. Det var Danmark, der ”gav os ombudsmands-institutionen”, og det er han taknemmelig for.
Men der lyder også dybe beklagelser fra ombudsmanden her i hovedstaden Porto Novo i kontoret med strategisk udsigt over til det beninske parlament på den anden side af byens centrale plads.
Det skyldes Danmarks beslutning om at lukke ned for bistanden til Benin. Tévoédjrè beklager ”ikke kun fordi den økonomiske støtte tørrer ud, men også fordi vi trods så mange forskelle har så meget til fælles”, som han siger – og fortsætter:
”Danmark og Benin er begge små lande uden stormagtsambitioner. Vi i Benin har været vant til den gamle kolonimagt Frankrig, men Danmark gav os en helt ny måde at se tingene på – en ny åbning mod verden. De har været som ilt for os. Og ombudsmands-institutionen har været en klar succes, som bør tilskrives danskerne”.
Rolig udfasning
Danmark har støttet ombudsmanden helt fra starten og fortsætter til slutningen af 2012, hvor støtten helt vil være udfaset.
Det sker via et tre-årigt program for ”Demokratisering og ligestillings” på 185 millioner kr., der bl.a. også har ydet støtte til de beninske medier, parlamentet, civilsamfundet og ministeriet for ligestilling.
Tévoédjrè roser Danmark for sin indsats – også i den her sidste fase, hvor der lukkes og slukkes: ”(Danskerne) formår at fase roligt og blødt ud. Vi har længe været forberedt, og de har hele tiden hjulpet os, så vi nu er tilstrækkeligt stærke til at klare os selv, selv om det ikke bliver så let som hidtil”.
Han håber, at bevillingen til ombudsmanden på det nationale budget forøges, og at det sammen med lovet støtte fra Holland, Schweiz og USA vil holde liv i institutionen.
Tévoédjrè er også præsident for en sammenslutning af ombudsmænd i det 8 lande store vestafrikanske økonomiske og monetære arbejde, UEMOA, og han håber, at Danmark som ledende på feltet vil overveje at sætte strategisk ind på det niveau.
Regional indsats
”Der er jo mange måder at være til stede på og een kunne være dansk støtte ikke bare til Benin men mere overordnet, så alle ombudsmænd i regionen kan organisere sig og koordinere indsatsen bedre. Det ville være godt, hvis Danmark fortsætter med at have nyttige projekter i hele regionen”, siger han.
Tévoédjrè blev udnævnt af præsident Boni Yayi til Benins første ombudsmand i 2006, og i 2009 blev der med bl.a. dansk og hollandsk støtte lovgivet om institutionen. Fra den dag regnes Tévoèdjrès fem års embedsperiode, der ikke kan fornyes.
Det anser ombudsmanden som en garanti for sin uafhængighed. ”Jeg har fem år til samvittighedsfuldt at koncentrere mig om arbejdet”, siger han og nævner, at han med sin karriere og mangeårige kamp for social retfærdighed har en ”vis moralsk tyngde og omdømme” i befolkningen.
Ikke let at køre om hjørner med
Men det har ikke altid været let at være uafhængig, indrømmer Tévoédjrè, selv om institutionen indtil videre ikke er løbet ind i rigtigt store problemer.
”Langsomt, langsomt grundfæster institutionen sig, og jo mere autoritet og anseelse man får, jo mindre forsøger folk at køre om hjørner med én”, anfører han.
Den første hurdle for ombudsmanden i 2006 var at gøre institutionen kendt for beninerne.
”Det var jo noget helt nyt for os”, siger han og forklarer, at han sammen med sine medarbejdere, der nu er oppe på 44, fra starten ”kommunikerede intensivt med befolkningen” via interviews i medierne og stribevis af kampagnerejser i alle hjørner af landet.
I mellemtiden har ombudsmanden langsomt grundfæstet sig, siger han, og er kommet ind i en arbejdsgang, som forstås af flere og flere.
Han rapporterer hvert år til Benins parlament, mens han er i løbende dialog med folkevalgte og embedsmænd om de mange klager, han modtager fra borgerne.
Et særligt problem, som ombudsmanden forsøger at løse, er, at klager skal være skriftlige for overhovedet at komme i betragtning, og det giver en stor udfordring med en befolkning, hvor op mod halvdelen er analfabeter.
Téovédjrè fortæller, at man hjælper de klagende med skrive- og formuleringshjælp, men at de to kontorer, som nu dækker Benin (i Porto Novo i syd og i Bourgou i det nordøstlige Benin), gerne skal rulles ud til flere underkontorer, så hele landet dækkes.
Schweizerne har budt ind på at støtte med det arbejde.
Klagerne har i antal været lidt svingende siden 2007, der var institutionens første hele år. Her lå antallet på 232. Ifølge ombudsmandens grundige statistikker er tallet i 2010 nået op på 518 mod 558 året før.
Selv den offentlige sygesikring klages der over
Klagerne drejer sig om offentlige funktionærers magtmisbrug, manglende betalinger fra det offentlige til private serviceudbydere og spørgsmål om illegal beslaglæggelse af jord.
Der er også eksempler på klager over noget så fundamentalt som manglende udbetalinger fra den nationale social- og sygeforsikring, som alle arbejdsføre beninere ifølge loven er forpligtet til at betale til igennem et helt arbejdsliv.
Overfor de myndigheder, der bliver præsenteret for klagerne, har ombudsmanden i de seks år ført en hård kamp for at grundfæste de regler, de ifølge loven skal spille efter.
Der har været tilfælde med ministerier, som ikke svarede i flere år, før det til sidst lykkedes ombudsmanden at presse dem til det.
Han tager også initiativer for at fokusere på den ”generelle atmosfære i det almindelige sociale miljø i landet”, som Tévoédjrè udlægger teksten fra ombudsmandsloven.
Dødbringende fængsler
Han har valgt områder, hvor der er særligt grelle problemer i Benin. Det gælder landets fængsler, der er overfyldte og præget af nogle fysiske rammer, som Téovédjrè kalder ”rent ud dødelige”.
Ombudsmanden ved, hvad han taler om: Bare i løbet af 2010 besøgte han 12 fængsler og var chokeret over de sanitære forhold, den manglende plads, og kalder i sin årsrapport til parlamentet forholdene ”katastrofale”.
”Det er noget, jeg skubber hårdt på med, når jeg nu ved, at folk bliver mishandlet (i fængslerne). De indsatte er fysisk og moralsk frarøvet enhver rettighed. De fleste bliver f.eks. aldrig stillet for en dommer, og forholdene er rædselsfulde. Det gælder i næsten alle afrikanske lande”, siger han.
Et mere penibelt område, som ombudsmanden har taget kraftigt fat på, er de hyppige strejker blandt landets lærere og hospitalsansatte.
Det sidste får den ellers så rolige og diplomatiske mands tale op i et lidt hurtigere og lettere anspændt tempo, der synes at signalere indestængt vrede.
Det skyldes nok, at han har været politisk aktiv med fødderne solidt plantet et godt stykke ude på venstrefløjen helt tilbage fra før uafhængigheden fra Frankrig i 1960.
Han siger: ”For at slippe af med kolonialismens åg var vi enige om, at vi selv måtte erobre videnskab, viden, kapacitet og kompetencerne til at være uafhængige. Og nu: ved deres evige strejker bringer lærerne og de hospitalsansatte landet i overhængende fare”.
“De skulle i det mindste levere et minimum af service til landets befolkning. I stedet kræver de konstant mere i løn, selv om de er godt betalt. Der er ingen ansvarsfølelse. Sidste år døde folk på hospitalerne på grund af strejker. Det er det rene anarki”.
Et langt, sejt stræk
Dagen før nærværende interview blev den seneste landsdækkende strejke blandt landets lærere afblæst, og Tévoédjrè siger, at han også denne gang har modtaget klager fra forældre og elever.
Men hans mulighed for at ændre tingenes tilstand er stadig forholdsvis begrænset, siger han:
”Det er et langt, langt stræk. Man kan ikke løse problemerne og skabe bedre social beskyttelse på 4-5 år. Men når jeg går af om to år, håber jeg, at flere af (ombudsmandens) funktioner har fået sikre fødder at gå på”.
At Tévoédjrè har haft et særdeles godt samarbejde med de danske bistands-udsendte igennem årene er der næppe tvivl om – med de mange rosende ord han har til overs for dem.
Han har oven i købet lært en lille dansk praktisk vending, som han afslører, da U-landsnyt.dk er på vej ud af døren: ”Skål!”, lyder det pludselig.
Et uddrag af Tévéodjrès lange karriere:
Doktor i økonomisk og social videnskab og BA i historie efter studier ved universiteter i Toulouse (F), Freiburg og Geneve (CH) og Massachusetts Institute of Technology, Boston (USA)
Har undervist på Sorbonne, Paris og Northeastern University, Illinois (USA)
Særlig repræsentant for FNs generalsekretær Kofi Annan (2003-2005) til borgerkrigen i Elfenbenskysten.
Informationsminister i Benin (1960), minister for planlægning, økonomisk restrukturering og fremme af arbejde (1996-1999) og parlamentsmedlem (1991-1996)
Internationalt involveret i diverse sociale og menneskerets-bevægelser, bl.a. som fortaler for en ”ny økonomisk verdensorden” i 1980’erne.
Har modtaget stribevis af internationale hædersbeviser
Leder af ”sorte studerende” i Frankrig i slutningen af 1950’erne
Medstifter af ”Den Afrikanske Bevægelse for National Befrielse”.
Kendt som en næsten uforbeholden støtte til Benins nuværende præsident Boni Yayi, der blev valgt første gang i 2006 og genvalgt i 2011
Forfatter til en række værker om afrikanske og internationale forhold med titler som ”L’Afrique Revoltée”, ”La Pauvreté Richesse des Peuples”, og ”Pan-Africanism in Action”.
Ombudsmandens hjemmeside ses på www.mediateur.gov.bj
Journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.
