Af Ann Berit Frostholm
Til oktober træder verdenssamfundet sammen til Biodiversitets-konventionens 12. partskonference. Den hidtidige indsats på området har desværre været utilstrækkelig, så Danmark og andre progressive lande får derfor en nøglerolle for at sikre et godt resultat.
Til oktober træder verdenssamfundet sammen til Biodiversitetskonventionens 12. partskonference (COP 12) for at gøre status over de skridt, der globalt er taget for at sikre fremdrift mod de globale naturmål, der blev vedtaget i 2010.
Parterne forventes at vedtage et roadmap for en styrket implementering samt en pakke med mål for, hvor meget de økonomiske ressourcer til biodiversitetstiltag globalt skal øges frem til 2020.
Biodiversitetskonventionens parter forventes samtidig at vedtage en deklaration om den biologiske mangfoldigheds betydning for en bæredygtig udvikling, som et indspil til de internationale forhandlinger i FN om nye globale mål for bæredygtig udvikling (Post 2015).
Grundlaget for forhandlingerne er en midtvejsevaluering af de enkelte landes fremdrift i at udmønte de 20 Aichi-biodiversitetsmål, nationale opgørelser over anvendte ressourcer til biodiversitetsindsatser og analyser af, hvordan implementeringen af biodiversitetskonventionen og de underliggende aftaler, har bidraget til at nå FN’s 2015-udviklingsmål.
Opgørelserne viser, at selv om der er sket fremskridt indenfor flere målsætninger, så rækker den hidtidige indsats ikke til at nå de globale mål for biodiversitet i tide.
Eksempelvis har kun 29 ud af 194 lande i biodiversitetskonventionen revideret deres nationale strategier og handlingsplaner for biologisk mangfoldighed på trods af, at strategierne er tænkt som nøgler til den nationale indsats, og skal være politisk vedtaget og under implementering senest i 2015.
Den utilstrækkelige indsats skal ses i lyset af et stort gab mellem de faktisk anvendte ressourcer, der i 2012 blev beregnet til mellem 39,4-40,9 mia. euro årligt på verdensplan.
Mens beregninger fra 2012 anslår, at de nødvendige naturindsatser globalt vil koste mellem 116-340 mia. euro årligt frem til 2020. En omkostning pr. verdensborger svarende til mellem 115-345 kr. eller 0,08-0,25 % af det globale bruttonationalprodukt.
Om parterne er klar til at bevilge en økonomisk indsprøjtning, der umiddelbart synes overkommelig, i lyset af hvor betydende naturen er for en bæredygtig udvikling, får vi svar på til oktober.
Danmark og andre progressive lande får en nøglerolle for at sikre et godt resultat på COP12.
Ann Berit Frostholm er naturpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening og 92-gruppens repræsentant ved Biodiversitetskonventionsmødet i Sydkorea i oktober (COP12).
Kilde: 92-gruppens nyhedsbrev september 2014
