Bølge af drab i Bangladesh: Den danske ambassade efterlyser handling

cimg0884
Dhaka
Foto: Thomas Jazrawi
Thomas Jazrawi

Der har været en stribe af drab på åben gade i Bangladesh de seneste måneder. 

I denne uge er det kulmineret med tre drab. Mandag blev Mahrub Rabbi og Xulhaz Mannan myrdet. De kæmpede begge for rettigheder til homoseksuelle. 

Lørdag blev Karim Siddique, en universitetsprofessor, dræbt. 

De blev alle angrebet med macheter på åben gade. Det er en metode, som islamister har anvendt tidligere. 

Danmark var i denne forbindelse på forsiden af det bengalske internetmedie BDNews. 

Jacob Haugaard, der bl.a. er ansvarlig for menneskerettigheder på den danske ambassade i Dhaka, opfordrer nemlig myndighederne til at sætte ind over for drabene. 

Danmark har i en erklæring opfordret regeringen til en “stærk indsats for at sikre ytringsfrihed og religionsfrihed i Bangladesh”, lyder det ifølge BDNews. 

“Vi er dybt bekymrede over de seneste mord og stigningen i voldelige overfald på individer og minoritetsgrupper i Bangladesh”, hedder det endvidere i erklæringen. 

Han siger samtidigt, at Danmark vil fortsætte med at støtte bestræbelser på, at alle borgere i Bangladesh har mulighed for at udtrykke deres holdninger frit og uden frygt”. 

En af de myrdede mandag var ansat af USAID. Herfra lyder der ligeledes en fordømmelse af drabet: 

"Today, USAID lost one of our own. On behalf of our entire team, I send our deepest condolences to the family, friends, and colleagues of USAID Foreign Service National Xulhaz Mannan, who was brutally murdered in Bangladesh today. We condemn this cruel and inhumane act of violence and add our voices to all those calling to bring his cowardly attackers to justice”, lyder det i en erklæring.

Læs resten af erklæringen her: 

https://www.usaid.gov/news-information/press-releases/apr-25-2016-statement-administrator-gayle-smith-death-fsn-xulhaz-mannan