Bomberne eksploderer i Afghanistan, mens man venter på fredsforhandlinger

gettyimages-1228415474
En smadret bil ses på stedet, hvor Afghanistans vicepræsident blev udsat for et bombeattentat 9. september. Vicepræsidenten overlevede.
Foto: Sayed Khodaiberdi Sadat/Anadolu Agency via Getty Images
Gerd Kieffer-Døssing

10. september 2020

Glem ikke Afghanistan

Globalnyt var mediepartner på DACAARS konference Do not forget Afghanistan, som blev afholdt i København 11. september 2020.

Derfor sætter vi i september 2020 fokus på situationen i Afghanistan, som er en af de allerstørste modtagere af dansk udviklingsbistand i de seneste år.

Se hvad vi tidligere har skrevet om Afghanistan.

Skænderierne om løsladelserne af de sidste fængslede talibanere, skulle efter sigende være løst. Afghanistans regering har meget modvilligt og under heftigt pres fra USA udvekslet fanger med Taliban, sådan som USA og Taliban havde aftalt, men regeringen fik alligevel problemer med USA, Frankrig og Australien om nogle af løsladelserne, fordi de pågældende skulle have angrebet vestlige mål i Afghanistan. Men det er tilsyneladende ikke det, der nu forsinker fredsprocessen. Man er blevet enige om, at de sidste fanger skal sættes i husarrest i Qatar.

De seneste dages forsinkelser skyldes diskussioner om logistik, om hvem der må tale, og om hvordan flagene skal arrangeres ved åbningsceremonien i Doha. Det var i hvert fald den forklaring første vicepræsident Amrullah Saleh gav den 6. september.

Vicepræsident overlever igen
Samme vicepræsident Saleh har tidligere været udsat for flere angreb, og han slap i onsdags igen næsten uskadt fra et attentat – en bombe, skjult i en trillebør, dræbte 10 og sårede over 30 mennesker, da den blev sprængt, netop som vicepræsidentens bilkortege kørte forbi. Både han og hans søn slap med lette forbrændinger.

Der spekuleres en del i, hvem der har anbragt bomben, og hvorfor Saleh igen er mål. For den ellers så kontante vicepræsident har, forud for de ventede fredsforhandlinger, modereret sine udtalelser om Taliban. Gruppens talsmand nægter da også, at Taliban står bag angrebet. Måske har andre grupper, som for eksempel Islamisk Stat, større interesse i at bremse en eventuel fredsproces, lyder spekulationen.

Forskernetværket Afghanistan Analysts Network har tidligere i år peget på, at året i år har været næsten lige så blodigt som sidste år, men at de afghanske myndigheder og Taliban prøver at nedtone i stedet for at overdrive oplysningerne, og at USA er holdt op med at offentliggøre tabstal som følge af luftangreb.

Et angreb tager Taliban dog åbenlyst æren for.

For første gang i de 19 år denne fase af krigen i Afghanistan har varet, har Taliban angrebet mål i Panjshir dalen. Det skete i tirsdags, næsten på årsdagen for drabet på Ahmed Shah Masood, der siden blev gjort til nationalhelt. Han blev dræbt af to al-Queda folk, der udgav sig for at være journalister, to dage inden angrebene på World Trade Center og Pentagon i USA. 

37 millioner på flugt fra krigen mod terror
Nu, 19 år efter starten på USA’s krig mod terror, meddeler Washington, at antallet af amerikanske soldater bliver skåret ned i både Afghanistan og Irak. I Afghanistan skal der kun være omkring 3.000 tilbage, lyder det. 

Brown University, et af USA’s prestigefyldte universiteter, har i årevis prøvet at opgøre omkostningerne til krigen mod terror.

Projektet “Costs of War” har netop udsendt en vurdering af, hvor mange mennesker den krig har sendt på flugt – enten over grænser eller internt i deres eget land. Estimatet lyder på mindst 37 millioner mennesker fra de ni lande, der har været særligt hårdt ramt. Det er Afghanistan, Irak, Pakistan, Yemen, Somalia, Filippinerne, Libyen og Syrien.

Dertil kommer ofrene for mindre operationer i en lang række lande, især i det nordlige Afrika. Soldater fra USA har siden 11. september 2001 kæmpet i krige eller gennemført kampoperationer i 24 lande med alvorlige omkostninger for civile og kampdeltagere, soldaterne selv og deres familier og for hele samfund. Cirka 25 af de 37 millioner mennesker er vendt hjem igen.

Brown University medgiver, at det er stort set umuligt at vurdere, præcist hvorfor mennesker flygter, og præcist hvad der har en direkte sammenhæng med krigen mod terror. 

“Vi antyder ikke, at det kun er USA, der er ansvarlig for fordrivelserne. Så simple sammenhænge findes ikke. I selv de mest oplagte eksempler var der i forvejen fattigdom, miljøødelæggelser, igangværende kampe eller stridigheder,” hedder det i rapporten.

Derfor har forskerne været meget forsigtige, siger de selv, med dette vistnok første studie af denne art. Måske er det rette antal snarere mellem 48 og 59 millioner mennesker, der er blevet fordrevet af krigen mod terror.