CARE: Andelssparekasser får kvinder i Niger ind i politik

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

På mandag går det bundfattige vestafrikanske land Niger til stemmeurnerne til endnu en runde af det første demokratiske valg siden militærkuppet sidste år.

Ved lokalvalgene er de kvindelige kandidater med helt i front. Kvinderne har nemlig fundet vej ind i politik via spare-låne-grupper – en slags lokale andelssparekasser, hvor kvinderne sparer op og låner små beløb til hinanden, skriver CARE Damark i en presserundsendese torsdag.

– For en kvinde i Niger er den træning hun får som medlem af en spare-låne-gruppe guld værd. I Niger opfattes medlemskabet lidt lige som en grad fra Harvard. Det er en adgangsbillet til noget større, siger Nanna Callisen Bang, CARE Danmarks programkoordinator for Niger i det karrige ørkenagtige land på kanten af Sahara.

400.000 nigerske kvinder deltager på landsplan i spare-låne-grupper, som på lokalsproget hedder Mata Musa Dubara – kvinder på vej. Mange af grupperne støtter deres medlemmer i at stille op til lokalvalgene og træner dem op til valgkampagnen. Nogle kvinder er endda nået så langt, at de er valgt ind i Nigers parlament.

– Grupperne giver kvinderne identitet og stigende magt i husholdningen og lokalsamfundet. Og nogen gange er det endda kvinderne, der hjælper deres mænd ud af økonomisk knibe med deres opsparing og fortjeneste fra små forretninger, fortsætter Nanna Callisen Bang.

Kvinderne er mindre korrupte

Niger kæmper som mange andre afrikanske lande med korruption og nepotisme blandt den politiske elite.

– Mange i Niger – også mændene – vil hellere stemme på kvindelige kandidater til valget, fordi de mener, at kvinderne generelt er mindre korrupte og har en anden dagsorden end mandlige politikere, siger Nanna Callisen Bang.

Hendes forklaring er, at kvinderne arbejder for at forbedre vilkårene i lokalsamfundet og ikke så meget for personlig vinding og magt.

Selvtillid og økonomisk uafhængighed

CAREs spare-låne-grupper i er en meget anderledes form for mikrofinansiering end den banker og mikrofinansinstitutter tilbyder.

Grupperne er lokale sparekasser, som ejes og drives af typisk fattige kvinder. I grupperne lærer de at spare op og låne pengene til hinanden, men grupperne skoler også deltagerne i nærdemokrati og i at tage beslutninger i fællesskab.

Der er nu over 3 millioner kvinder og mænd organiseret i CAREs spare-låne-grupper verden over. Grupperne bliver ved og ved efter, at CARE har trænet dem og nye grupper starter spontant op uden CAREs hjælp, fordi de bliver inspireret af deres naboer i andre landsbyer.

– Det er ikke kun en bæredygtig metode til at give fattige mennesker lånemuligheder, hvor deltagerne undgår at blive fanget i en gældsspiral, fordi ingen skal tjene penge på det. Grupperne er også blevet en folkelig bevægelse, der kan give fattige kvinder en stemme og mulighed for at ændre det samfund, de lever i, anfører Nanna Callisen Bang.

Yderligere oplysninger hos:
Informationsmedarbejder i CARE Danmark Line Gamrath Rasmussen
tlf. 51 21 12 30 og e-mail: [email protected]