CARE Danmark samler ind til Niger

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Regnen har svigtet. Høsten er fejlet. Der er ufred i nabolandene, og priserne på mad er eksploderet. Først dør dyrene, så rammes børnene, kvinderne og de gamle. Sådan indleder CARE Danmark sin pressemeddelelse om indsamlingen, der skal bremse sultkatastrofen i Niger.

Niger har akut brug for hjælp udefra, skriver CARE Danmark, der er den største danske NGO med et langvarigt engagement i Niger.

Allerede nu har 1,3 millioner mennesker brug for akut hjælp – men katastrofen vil over de kommende måneder kunne ramme op i mod 5,4 millioner mennesker i Niger alene. Tælles nabolandene med, ryger tallet op på 10 millioner.

’Sidste års høst slog fejl, og sikkerhedssituationen i nabolandene er meget skrøbelig, så hvor den nigerske befolkning tidligere søgte mod nabolandene for at klare sig gennem kriserne, er det nu omvendt,’ siger Marianne Haahr, der er CARE Danmarks koordinator for Niger. Hun har netop besøgt landet, som hun tidligere har boet i, og forklarer:

“’Myndighederne i Niger yder allerede en stor indsats, men de kan ikke klare det alene. Kun med en større hjælpeindsats fra det internationale samfund kan vi bremse katastrofen.”’

Det gør CARE i begyndelsen af katastrofen:

– Cash for work: CARE udbetaler løn til familier for i fællesskab at udføre arbejde til gavn for hele landsbyen, så de kan købe mad.

– Træning: CARE træner folk i landsbyerne til at opdage fejlernæring hos børn i tide, så de kan få den livsnødvendige behandling. Og CARE træner personale på sundhedsklinikker, så de kan behandle fejlernæring hos børn.

– Mad: CARE sørger for, at der er berigede fødevarer til de børn, der er ramt af fejlernæring.

Det gør CARE, når katastrofen forværres:

– Uddeling af nødhjælp til de ramte familier og landsbyer
——
For interviews med Niger-eskpert Marianne Haahr, kontakt Marie Sisse Brown: [email protected] / 53727240