CAREs spare-låne-grupper er en meget anderledes form for mikrofinansiering end den, der bliver præsenteret i Tom Heinemanns kritiske TV-dokumentar “Fanget i mikrogæld” om Nobelpris-vinderen Mohammed Yunus og hans Grameen Bank i Bangladesh.
Grupperne er CAREs egen mikrofinans-metode og lærer fattige at spare op frem for at gældsætte sig, hedder det i en argumentation på CARE Danmarks website
Et af CARE’s vigtigste redskaber i kampen mod fattigdom er spare-låne-grupper. Disse grupper er lokale sparekasser, som ejes og drives af typisk fattige kvinder.
CARE låner ikke penge til grupperne, men lærer dem at spare deres egne penge op og låne dem til hinanden. Kvinderne bestemmer selv, hvor meget de skal betale i rente og hvornår lånet skal betales tilbage, hedder det.
Medlemmerne går op i, at alle skal have mulighed for at optage lån, og i at tilbyde alternative løsninger for tilbagebetaling, hvis et medlem har problemer med det.
En gang om året bliver renteindtægter og gevinst fordelt på alle gruppens medlemmer, og en del af pengene går til en social fond, der hjælper medlemmerne ved f. eks. akut sygdom. Der er ingen eksterne indskud, og ingen eksterne kreditorer, som har ret til penge fra grupperne.
Mange af deltagerne vælger desuden kun at spare op, og de får en god indtægt– ofte over 30 procent på et år, gør CARE Danmark gældende.
– I kølvandet på dem, der ønsker at skabe udvikling, finder vi, desværre, også skruppelløse virksomheder, der presser fattige til at optage lån med skyhøje renter. Der er enorm efterspørgsel på mikrofinansiering i verden, men for virkeligt at hjælpe fattige mennesker skal det gøres korrekt – som hjælp til selvhjælp, ikke som profitjagt, siger CARE Danmarks generalsekretær Niels Tofte.
Der er nu over 3 millioner kvinder og mænd organiseret i CARE Internationals spare-låne-grupper verden over.
“Grupperne bliver ved og ved efter CARE har trænet dem og nye grupper starter spontant op uden CAREs hjælp, fordi de bliver inspireret af deres naboer i andre landsbyer. Det bliver derved en bæredygtig metode til at give fattige mennesker lånemuligheder, hvor deltagerne undgår at blive fanget i en gældsspiral, fordi ingen skal tjene penge på det”, anføres det.
Sådan er spare-låne-grupper anderledes end banker – se
http://www.care.dk/index.php/nyheder/nyhedsoversigt/626-spare-lane-grupper
CARE: Vi følger op
CAREs vigtigste erfaring er, at adgangen til kredit ikke er nok til at sikre, at familiens indkomst stiger. Gode råd og tæt overvågning fra erfarne forretningsfolk er afgørende, hvis du ønsker at lykkes. Især for de fattige, som ofte ikke kan læse og skrive.
Derfor hjælper CARE med uddannelse, organisation og støtte, når en ny spare-låne-gruppe er etableret. Vi underviser kvinderne i at læse, skrive, regne og køre gruppen. Kvinderne bliver også undervist i forretnings-førelse, så de kan øge deres indkomst og bidrage til at betale det tilbage, de låner, fremgår det af argumentationen.
– Kvinderne i disse grupper modtager gode råd og masser af ny viden, som de bruger til at opbygge et nyt levebrød for sig selv og deres familier. De er på ingen måde overladt til sig selv, men modtager støtte fra både CARE og de øvrige medlemmer af spare-låne-gruppen, siger Niels Tofte.
Folkebevægelsen i Niger
Et eksempel på spare-låne-gruppernes indsats findes i Niger. Det vestafrikanske land er rangeret som et af verdens fattigste ifølge FN’s udviklingsindeks, men her har næsten 200.000 kvinder organiseret sig i spare-låne-grupper.
CAREs første spare-låne-gruppe blev grundlagt i det karrige ørkenagtige land for 20 år siden og eksisterer stadig den dag i dag. Flere kvinder i Niger har taget skridtet fra spare-låne-grupper til at blive lokale og regionale ledere. Nogle har også fundet vej ind i parlamentet, slutter CARE Danmark.
Kilde: www.care.dk
