CISU giver initiativpris til RAPOLITICS

Forfatter billede

Hvert år uddeler CISU Initiativprisen til ”en person eller organisation, som gennem oplysning eller politisk arbejde har gjort en særlig indsats for at engagere, inspirere og/eller mobilisere danskerne til at engagere sig i det globale udviklingsarbejde”, skriver CISU selv om deres prisuddeling.

Prisen – en statuette og check på 10.000 kroner blev gived ved CISU’s generalforsamling 16. april

Prisen – en check på 10.000 kroner og en statuette af den politiske kunstner Jens Galschiøt – går i 2016 til foreningen RAPOLITICS, der gennem hiphop, urban street-kultur og raptivism arbejder på at engagere unge til at tage vare på egen situation samt at give en stemme til de, der ellers ikke bliver hørt.

Foruden at facilitere workshops på danske skoler arbejder foreningen med projekter verden over – se mere på http://www.rapolitics.org

Bl.a. er foreningen engageret i opbygning af studie og street art skole i både Bolivia og Egypten, der skal hjælpe til at få unge i lokalområdet til at engagere sig i aktivistisk i deres egen hverdag. 

I den forbindelse afholdt RAPOLITICS – i samarbejde med Vallekilde Højskole – tourné på danske højskoler med den egyptiske rapgruppe Revolution Records i efteråret. Gruppen rappede og fortalte om den politiske situation i Egypten og skrev tekster med de danske unge.

Rappernes vilkår kan være hårde i mange lande i Den 3. Verden, hvor de udsættes for politisk undertrykkelse. I et nyligt eksempel fra Angola fik en fremtrædende rapper fem-et-halvt års fængsel for at have ”fornærmet præsidenten” – se http://freemuse.org/archives/11944 

Det er netop foreningens nyskabende og kreative måde at arbejde på, hvor den søger at styrke de unge til at udtrykke sig og tage hånd om egne problemer i både ind- og udland, der har gjort den fortjent til at modtage prisen.

Tidligere prismodtagere

I fjor gik prisen tll styregruppen for Verdens Bedste Nyheder i Roskilde og Omegn. 

Styregruppen med base i Fairtradebutik Karibu i domkirkebyen fik prisen for, at CISU "kan hylde det lokale arbejde – det der får "almindelige" mennesker til at tænke over klodens tilstand".

Initiativprisen har været uddelt siden 2009, da stifteren af nyhedstjenesten, U-landsnyt.dk (nu Globalnyt), journalist Jesper Søe, modtog den som den første.

Dengang blev den uddelt af Projektrådgivnigen, som senere skiftede navn til CISU. CISU er et samvirke mellem og en platform for henved 300 mindre og mellemstore NGOer med fortrinsvis u-landsrettet virke.

CISU har hovedsæde i Aarhus og administrerer flere puljeordninger for Danida, der støtter “ildsjælenes” u-landsarbejde.  

Meget mere om prisen og prismodtagerne gennem årene på

http://www.cisu.dk/initiativpris

I år blev prisen uddelt 16. april på CISU’s generalforsamling i Nyborg.