Colombias traditionelle partier mister grebet lokalt

gettyimages-_claudia_lopez
Claudia López har markeret sig i den grønne alliance som en heftig kritiker af højrefløjen og af korruptionen i Colombia. Med valget af hende som borgmester i Bogota er der lagt op til et spændende præsidentvalg i 2022, mener dansk observatør.
Foto: Juan David Moreno Gallego/Anadolu Agency via Getty Images
Ane Nordentoft

5. november 2019

Selv om det blev billedet af Bogotás kommende borgmester, Claudia López, der begejstret kysser sin partner, som kom til at gå verden rundt, så er det ikke kun i hovedstaden, at der blev truffet usædvanlige valg i forrige weekend.

Det fortæller Helle Munk Ravnborg, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), og Morten Riis, Enhedslistens viceborgmester på Bornholm, som begge var valgobservatører i byen Caldono i Cauca regionen ved lokalvalgene i søndags.

I Colombias næststørste by, Medellín, tabte regeringspartiet Centro Democrática både borgmester- og guvernørposten. Byen anses for at være en bastion for regeringens parti, men her og i en række andre større byer har alternative politiske kræfter overtaget føringen.

“Regeringspartiets dårlige valg kan hænge sammen med, at partiets formand – som er den tidligere præsident Álvaro Uribe – er tiltalt ved højesteret og må forklare sit forhold til landets paramilitære kræfter,” siger Morten Riis.

Uro hænger sammen med økonomiske kræfter

Helle Munk Ravnborg har været af sted som valgobservatør for første gang, mens Morten Riis har prøvet det to gange tidligere – også i Colombia, hvor han og en anden observatør for fire år siden måtte tage benene på nakken på grund af uroligheder ved valgstedet.

Denne gang kan de to berette om en rolig valgdag i Caldono. Andre steder i landet gik det dog mere voldsomt for sig, og før valget har der været trusler mod og drab på både politikere og folk fra Colombias mange sociale bevægelser.

“Det er meget forskelligt fra kommune til kommune, ikke bare på tværs af landet, men også i en region som Cauca. Usikkerheden hænger blandt andet sammen med, at 90 procent af territoriet i nogle områder bliver brugt til at dyrke ulovlige afgrøder – coca, opium og marihuana,” fortæller Morten Riis. Også områder med minedrift og med etablering af oliepalmeplantager er voldsomt ramt af vold og usikkerhed.

Narkoindustrien har det glimrende i Colombia. Og der, hvor den er, er der også mange paramilitære grupper og megen vold. De to danske valgobservatører fortæller, at når de ser på kortet over hele landet og ser på, hvor optællingen mangler at blive gjort færdig, altså hvor der er problemer, så er der et klart sammenfald mellem de problematiske valgsteder og dyrkningen af ulovlige afgrøder, samt minedrift og oliepalmeplantager.

Drab, intimidering og miljøødelæggelser

“Mange forbinder den udbredte vold og usikkerhed i Colombia med oprørsbevægelserne FARC og ELN. Men det vil være en fejlagtig simplificering. Meget af volden kan faktisk føres tilbage til private vagtværn og paramilitære grupper, som bliver sat ind for at beskytte og udvide økonomiske interesser, knyttet til dyrkning, transport og handel med ulovlige afgrøder, minedrift og landbrug – for tiden især dyrkningen af oliepalmer. Så det er bestemt ikke kun FARC-dissidenter og ELN, der skaber problemer i Colombia. Det er bemærkelsesværdigt, at der stadig næsten tre år efter fredsaftalen, hvor størsteparten af de tidligere soldater fra FARC nedlagde våbnene, er omkring otte millioner internt fordrevne i Colombia. Antallet er ikke faldet,” siger Helle Munk Ravnborg.

I de mellemliggende år er over 700 menneskerets- og miljøaktivister, repræsentanter for oprindelige folk og ledere af sociale bevægelser blevet dræbt. Der er ikke blevet gjort noget ved jordfordelingen, storbønderne bliver stadigt favoriseret på bekostning af de små, og det går også trægt med retsopgøret og afholdelse af sandhedskommissioner rundt omkring i de berørte dele af landet, sådan som det ellers skulle ske ifølge fredsaftalen.

“Det, vi hører, er, at myndighederne og regeringen under præsident Ivan Duque taler pænt om fredsprocessen udadtil. Men indadtil gør de ikke meget for at fremme den. Præsident Duque blev nærmest valgt på at undsige aftalen,” lyder det fra Helle Munk Ravnborg.

Hun tilføjer, at private virksomheder, der investerer i Colombia, skal passe på. Især hvis investeringerne indebærer adgang til jord og minedrift. Menneskerettighedssituationen er ikke god. Det er meget let at blive involveret i krænkelser og overgreb, når man indgår aftaler. Investorer risikerer at blive medskyldige i ulovlige forflyttelser af mennesker, drab, intimidering og miljøødelæggelser i mineindustrien for eksempel.

Tag bussen og stem som du vil

Alligevel er hun nogenlunde optimistisk, for colombianerne holder generelt fast i deres fredsaftale, og har mange steder ved dette lokalvalg vist, at de vil noget andet end de traditionelle gamle partier.

Specielt de unge er gode til at gennemskue kneb i forsøg på stemmekøb. Mange unge har i en kampagne op til valget opfordret til, at man da bare skal lade sig bespise og transportere til valgstederne, men så stemme ud fra sin samvittighed og placere sit kryds, som man vil. Og ved valget i søndags blev der altså helt overvejende sat kryds ved kandidater og alliancer, der med støtte fra sociale bevægelser lover at forsvare fredsaftalen og bryde med de traditionelle partiers magtmonopol og korruption.

“Om valgresultatet så også indvarsler en frisættelse af præsident Duque fra Uribes greb, sådan som det skete med Colombias forrige præsident, Juan Manuel Santos, står uvist hen. Men der er lagt op til en spændende optakt til præsidentvalget i 2022,” siger Morten Riis.

Partierne kører vælgere til Caldono i håb om, at vælgerne så stemmer på dem.


Foto: Morten Riis