En umulig opgave for FN

an_aerial_view_of_the_zaatri_refugee_camp
Zaatari flygtningelejren i Jordan, der huser flygtninge fra nabolandet Syrien.
Foto: USA's udenrigsministerium (Public Domain).
Laurits Holdt

20. februar 2019

FN’s flygtningeorganisation UNHCR har en utaknemmelig opgave. I 2018 havde organisationen omkring 1,2 millioner mennesker på listen over flygtninge, der blev vurderet parate til at flytte fra en midlertidig lejr i f.eks. Jordan til et permanent opholdssted i et andet land og som er blevet sikkerhedsscreenet af FN.

Men blot 55.692 kom afsted. Det fortalte Shabia Mantoo, der er talsperson for FN’s flygtningeorganisation UNHCR, på en pressebriefing i Geneve tirsdag.

Omsat til procent betyder det, at 4,7 procent af de flygtninge, som ifølge UNHCR i 2018 havde brug for et permanent opholdssted rent faktisk fik ét.

De fleste af dem, der kom ud af lejrene, stammer fra Syrien, Den Demokratiske Republik Congo, Eritrea og Afganistan og havde haft asyl i et af de store flygtningelande Libanon, Tyrkiet, Jordan eller Uganda.

Det er kun meget få er verdens flygtninge, der får mulighed for at få permanent ophold i et nyt land. Af de knap 20 millioner flygtninge, der findes i dag, vil under én procent få den mulighed, oplyste Shabia Mantoo.

Tallet vokser

UNHCR anslår at tallet i år vil vokse til 1,4 millioner flygtninge, der har behov for at få permanent ophold i et nyt land.

Det drejer sig specielt om flygtninge fra borgerkrigen i Syrien, som opholder sig i landene umiddelbart omkring Syrien.

Den globale aftale om flygtninge, Global Compact on Refugees, som de fleste af verdens lande har tilsluttet sig, opfordrer landene til at tilbyde flere opholdstilladelser.

Nej tak fra Danmark

Danmark har også tilsluttet sig aftalen og ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet har Danmark siden 1989 årligt taget imod omkring 500 kvoteflygtninge.

Den nuværende regering har dog ændret denne praksis, så Udlændinge- og Integrationsministeriet nu hvert år skal vurdere, om Danmark har ressourcer til at modtage kvoteflygtninge og i givet fald hvor mange.

Det betød, at Danmark ikke modtog kvoteflygtning fra FN i 2017 og 2018.

I forbindelse med det såkaldte paradigmeskifte i udlændingepolitikken, der blev lanceret sammen med finansloven for 2019 har regeringen fremlagt et lovforslag om at kvoteflygtninge fremover skal kunne sendes hjem hurtigst muligt – på lige fod med andre flygtninge i Danmark.

Forslaget har fået kritik fra UNHCR:

”Det kan ikke være rigtigt, at børn, kvinder og mænd, der er anerkendt som flygtninge i Danmark, fordi de er flygtet fra krig, vold eller forfølgelse, skal leve i en evig angst for at blive sendt hjem hver eneste gang deres opholdstilladelse skal op til fornyelse. En sådan usikkerhed kan hæmme flygtninges muligheder for at føre et normalt liv og tilpasse sig det danske samfund,” siger UNHCR’s Regionale Repræsentant i Nordeuropa, Henrik M. Nordentoft.