EU-støttet rap skal få unge migranter til at blive hjemme – vil det virke?

Igen og igen synger den populære guineanske rapgruppe Degg J Force 3: ”Tag ikke afsted, det bliver okay” i musikvideoen Falé, der i øjeblikket hitter på YouTube.

Med syvtommersøm slås det fast, at det ikke er en god idé for Guineas unge (mænd) at risikere den farefulde færd som udokumenteret migrant gennem den nordafrikanske ørken og over Middelhavet. Bag videoen står EU, som har støttet produktionen økonomisk, og den lokale afdeling af FN’s migrationsorganisation, IOM, som står for distribueringen i Guinea.

Globalnyt har talt om vestafrikaneres migrationsstrategier med Ph.D.-studerende Line Richter og seniorforsker Nauja Kleist, som begge tvivler på den egentlige effekt af sådan en video.

En borgerpligt at blive hjemme

I videoen ses to unge mænd, der begge begiver sig ud på rejsen mod Europa i håbet om at kunne skabe sig en bedre økonomisk situation og vende tilbage til deres familier med velstand. De to unge mænd mødes i ørkenen, og her udspiller de en diskussion med argumenter for og imod at tage af sted.

Den ene beslutter sig for at tage tilbage, og kysser jorden da han ankommer til sit hjemland igen. Den anden beslutter sig for at fortsætte rejsen, og videoen slutter med et billede af hans jakke, der er skyllet op på stranden af Middelhavet.

Med store følelser kombinerer videoen det afskrækkende budskab: ”Tag ikke afsted. Havet vil slå dig ihjel, døden venter på dig” med det opbyggelige, borgerpligts-agtige: ”Tag fat og få succes hjemme” i afslutningen af sangteksten.

På turné mod migration

Videoen er en del af en kampagne mod migration fra Guinea til Europa. I forbindelse med musikvideoens udgivelse den 16. februar 2018 startede Degg J Force 3 i samarbejde med IOM en turné i Guinea. Formålet var at skabe opmærksomhed hos unge omkring de risici, der er forbundet med at rejse til Europa som migrant uden visa.

Ablaye Mbaye, en af sangerne i rapgruppen, udtalte i en pressemeddelelse om turnéen: ”Vi har brug for et mentalitetsskift hos unge mennesker. Vi er nødt til at understrege, at de kan gøre lige hvad de vil og få succes herhjemme”.

Opmærksomhed, men ingen virkning

Det næste spørgsmål, der rejser sig, er naturligvis: Vil det virke? Kan denne video få færre unge til at forlade Guinea? Højst sandsynligt ikke, mener to danske migrationsforskere.

”Jeg har svært ved at se, at denne video skulle få en dybtgående virkning,” siger Line Richter, Ph.D.-studerende i antropologi ved Københavns Universitet, og forsker i maliske unges migration til Europa. Hendes vurdering bakkes op af Nauja Kleist, seniorforsker i migration ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS): ”Jeg tror sagtens, at den kan få opmærksomhed, men jeg tror ikke, at den får nogen til at blive hjemme.”

Ifølge de to forskere, er der flere grunde til, at videoen ikke vil få nogen videre indflydelse på de unge guineaneres valg:

#1: Musik om migration er ikke noget nyt

Hvis man troede, at det at lave en rapsang om et alvorligt emne som migration og den livsfarlige rejse til Europa var noget nyt, tager man fejl.

”Det er temaer, der fylder meget i populærkulturen i forvejen i Vestafrika. På den måde er det ikke noget nyt,” siger Line Richter.

De unge bruger musikken til at behandle temaer, som berør dem, og når migration fylder meget i hverdagslivet afspejles det også i populærkulturen.

Et eksempel på dette er den maliske sang ”Tounka” helt tilbage fra 2011 af gruppen Van Baxy:

”Tounka” betyder ”fremmed/ukendt sted” på bambara, det mest talte sprog i Mali. I videoen ses tre unge mænd forlade deres familie – blandt andet en grædende mor – og begive sig afsted mod ukendte steder. Videoen har lidt over 250.000 visninger på YouTube, og flere unge mennesker skriver stadig løbende om deres oplevelser i kommentarfeltet under videoen.

En ung kvinde skrev i starten af 2017: ”Det (sangen, red.) minder mig om det helvede, jeg gennemlevede i Libyen”.

En ung mand har hertil svaret: ”Tak Gud, at du endelig er blevet europæer”.

Som mange andre bruger unge musikken og internettet til at dele oplevelser med hinanden, ifølge Richter. At Falé således blot er eet bidrag ud af mange til populærkulturelle fortolkninger af de unge vestafrikaneres situation ses også i visningstallene. På bare tre uger var den udgave af musikvideoen, der udsendtes af Degg J’s egen kanal, set mere end 190.000 gange på YouTube, mens IOM og EU’s upload lå på bare 234 visninger.

Også kommentarsporet under Falé vidner om, at de unge bruger musikken til at dele og bearbejde deres oplevelser. En ung mand skriver for eksempel:

”I er de bedste. Jeg græd da jeg så jeres klip (musikvideoen, red.) og jeg huskede de lidelser, jeg oplevede på vejen med mine venner, som jeg mistede i Libyen. 22 døde. Må jeres sjæle hvile i fred. Nu er jeg i Italien”.

#2: ”Der er ingen, der ikke ved, at der er risici forbundet med rejsen”

En anden begrundelse for, hvorfor videoen sandsynligvis ikke ville rykke stort er, at de billeder, musikvideoen viser af et lig i ørkenen og en jakke skyllet op på bredden af Middelhavet, ikke er nye for de unge Vestafrikanere.

Med internettet og sociale medier har de unge allerede set dokumentariske optagelser af det, der har mødt de migranter, der har taget turen før dem. Som Line Richter siger:

”Internettet og YouTube er fyldt med utroligt voldsomme billeder og klip, som ikke er fiktion, men det virkelige liv. Den virkelige verden er filmet med mobiltelefoner. Der er for eksempel klip fra ørkenen, hvor der ligger døde mennesker.”

I modsætning til det er den velproducerede Falé-musikvideo næsten Hollywood-agtig i sit udtryk – med dramatisk skuespil og æstetiske billeder. ”Det bliver næsten lidelsesæstetik” mener Line Richter.

De unge, der vælger at migrere, er altså i høj grad informeret om vilkårene for deres rejse.

”Der er ingen, der ikke ved, at der er risici forbundet med rejsen til Europa. Folk er ikke naive. De følger med på mange forskellige slags medier og platforme, og de navigerer efter det.

Det ses for eksempel ved, at der er færre, der tager til Libyen nu på grund af omstændighederne (salg af migranter som slaver, red.)” forklarer Line Richter og fortsætter: ”De unge tænker formentlig ikke ”Nu har jeg lært noget nyt” når de ser videoen. De ved det godt i forvejen.”

#3: Kampagner ændrer ikke på de unges risikovurdering

En tredje grund til, at videoen sandsynligvis er overflødig, er, at risiko-kampagner ikke er troværdige nok til at ændre på unges risiko-villighed.

Meget ofte fokuserer EU-kampagner mod udokumenteret immigration til Europa på at formidle de risici og farer, der er forbundet med denne type migration. Men forskning viser, at disse kampagner ikke ændrer på de migrerendes risikovurdering eller deres risikovillighed. Det konkluderes i DIIS-rapporten “Migration Risk Warning Campaigns Are Based On Wrong Assumptions” fra 2015.

Det skyldes blandt andet, at informationerne ikke anses for at være troværdige.

”Spørgsmålet er ikke, om migranterne har adgang til information, men derimod om de stoler på den givne information,” fastslår rapporten .

”Når informationskampagner bliver opfattet som en del af en større plan om at forhindre migranter i at nå til Europa, bliver deres troværdighed begrænset,” skriver rapportens forfattere.

Dette skal ses i sammenhæng med den risiko, som de migrerende oplever ved at blive hjemme:

”Hvis de lokale leveforhold er håbløse og usikre, kan information om risici ved migration opfattes som irrelevante. (…) Informationskampagner, der udelukkende fokuserer på risici er mindre troværdige for de modtagere, der anser sig selv for allerede at være i fare i deres oprindelsesland,” konkluderer rapporten.

Line Richters forskning i Mali viser de samme tendenser. Hun afviser at Falé skulle få en virkning med henvisning til de unges risikovurdering:

”Man bliver nødt til at veje det (videoens fokus på risikoen ved at rejse, red.) op imod, hvorfor folk tager afsted i det hele taget. Det handler jo om fattigdom, mangel på muligheder for de unge og mangel på tillid til, at der sker nogle forandringer, dér hvor de er, inden for en overskuelig fremtid.

De fleste unge har uformelt arbejde. Det betyder, at selvom man har et arbejde i dag, så kan man ikke være sikker på, at man også har det i morgen. Derfor er de unges risikovurdering, at det er mere risikabelt at blive hjemme. De siger: ‚Hellere dø på havet end at blive her. Hvis der er 100 mennesker i en båd, der kæntrer i Middelhavet, og der er én der overlever, hvorfor skulle det så ikke være mig?’”

#4: Håbet er uden for hjemlandets grænser

Den sidste begrundelse for, hvorfor videoen ikke vil have en synderlig effekt, er, at migration – trods de farer, det indebærer – er en veletableret overlevelsesstrategi. Der skal med andre ord mere end en følelsesladet rap-video til at rykke ved en etableret praksis, der kan sikre en families overlevelse.

Når der tales om migration i Europa fremstilles det tit som om, at de unge vestafrikanere går målrettet efter at komme til Europa. Men sådan ser det ikke altid ud for de unge vestafrikanere. Mange steder, især i Vestafrika, er migration etableret som det, Nauja Kleist kalder ”en levebrødsstrategi”.

Migration er for mange en helt normal og velkendt strategi for at finde et arbejde, ”om det så er intern migration til andre steder i landet, migration til andre afrikanske nabolande – som sker hyppigst, særligt i Vestafrika – eller om man tager længere væk”.

Det er altså ikke altid, at den unge migrerende fra start har sat sig for at tage hele vejen til Europa. Nauja Kleist forklarer:

”Ofte foregår de her rejser ikke nødvendigvis med et specifikt sted som mål. Man kommer måske et stykke af vejen, og så opholder man sig dér et stykke tid og arbejder og tjener nogle penge, så man kan komme videre. Så tager man videre og kommer måske igen til at opholde sig undervejs. Eller måske bliver man sendt tilbage over grænsen. Så det er meget mere frem og tilbage end de meget lineære bevægelser op mod Europa.”

Når der mangler jobs og indtægtsmuligheder i lokalområdet, anses det for at være det mest ansvarlige at tage væk for at søge bedre muligheder. Og især som ungt menneske er der også værdighed knyttet til dette valg: ”Der er et håb om at kunne gøre det, som et

respektabelt voksent menneske gør, nemlig at passe på sig selv og sin familie. Mange steder forventes det af unge, at de kan bidrage til at forsørge deres forældre og andre familiemedlemmer,” siger Nauja Kleist.

Line Richter er enig: ”Det handler om at gøre situationen bedre derhjemme. Blandt unge i Mali er der en fortælling om, at man må gøre noget for sit land, og der er en grundlæggende mistillid til, at det politiske system kan hjælpe.”

Håbet for de unge om at kunne skabe sig en fremtid og leve op til de forventninger, der hører med til at være et voksent, respektabelt menneske, findes altså ofte uden for landets grænser. Og så længe de unges muligheder ikke ændrer sig, lige så længe vil de tage af sted mod andre steder – mod ”tounka”.

”Det bliver okay” – siger hvem?

Tilbage til Falé opfordres unge guineanere til at blive hjemme med budskabet ”Det bliver okay”. Men det er i lyset af ovenstående et spinkelt budskab i de unges håbløse situation. For hvem er garant for, at den nuværende, uudholdelige situation bliver okay?

Samtidig fokuserer videoen – ligesom tidligere EU-kampagner – kun på farerne forbundet med migration, og konkretiserer ikke, hvilke muligheder, der tilbydes de unge i hjemlandet. Som Nauja Kleist bemærker: ”Hvis man skulle understrege budskabet om at blive hjemme, så skulle man vise nogle muligheder derhjemme.”