Gå til hovedindhold

Mobile menu

MellemRummet jazzer med

Under Copenhagen Jazz Festival 2017 præsenterer Café Mellemrummet et ”alternativt og mangfoldigt program”, skriver caféen i en pressemeddelelse.

MellemRummet.

Det er sjette år i træk, at MellemRummet, der er Mellemfolkeligt Samvirkes non-profit café, inviterer indenfor under Copenhagen Jazz Festival og insisterer på, at jazz af højeste kvalitet sagtens kan kombineres med velgørenhed og solidaritet med de svageste i verden. Det skriver MellemRummet i en pressemeddelelse.

 

Caféen præsenterer to koncerter dagligt kl. 18:00 og 21:00 under jazzfestivalens ti dage, der i år løber fra d. 7.-16. juli. Programmet består af danske og internationale navne, der gæster caféen med musik inden for både moderne jazz og jazzens fusion md hiphop og verdensmusik.

 

Koncerterne finder sted på Café MellemRummet, Ravnsborggade 11, København N.

Entréen ved alle koncerter er 50 kroner - alt overskud går til Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde for at styrke menneskerettigheder og udrydde fattigdom.

 

Se det fulde program på Facebook.