Miljøaktivist vil igen forsøge at blive præsident i Brasilien

4543480419_d92c7ce739_b
Thomas Jazrawi

To gange er hun blevet nummer tre med omkring 20% af stemmerne. Nu kan hun igen forsøge at kravle helt til tops, når Brasilien holder præsidentvalg i oktober. 

Hun er nu officielt blevet valgt som spidskandidat til præsidentposten for Bæredygtighedspartiet (Rede Sustentabilidade), skriver bl.a. det brasilianske medie O Globo. 

Det sker på en baggrund af politisk kaos i Sydamerikas store gigant. 

Dilma Rousseff fra Arbejderpartiet (Partido Democrático Trabalhista – PDTvandt det seneste valg i 2014, men blev blot to år senere kontroversielt afsat af parlamentet for korruption. 

Den tidligere præsident fra PDT, Lula, sidder i fængsel, ligeledes dømt for korruption, mens meningsmålinger viser, at han ville vinde valget klart, hvis han altså kunne stille op. 

Lige nu varetager Michel Temer præsidentembedet i Brasilien, men han er ikke populær. En meningsmåling har vist, at 82% af befolkningen har et negativt syn på hans virke. 

To gange nummer tre

Det kan måske give plads til Marina Silva, som to gange tidligere har været tæt på at tage magten i den regionale stormagt. 

Hun var miljøminister i Lulas regering i 00’erne, men trådte tilbage på grund af uoverensstemmelser om naturbeskyttelse. 

I 2010 var hun kandidat for Brasiliens Grønne Parti. Her endte hun med at sikre sig 19,4% af stemmerne. 

I 2014 startede hun med at være vicepræsidentkandidat for Eduardo Campos fra Socialistpartiet, men da han tragisk omkom i en flyulykke, endte Silva med at blive spidskandidat. 

Her fik hun 21,3% af stemmerne, men igen endte det med en afgørende runde mellem Rousseff og socialdemokraternes kandidat. 

Af andre kandidater er Jais Messias Bolsonaro, som af mange bliver sammenlignet med Donald Trump. Han har bl.a. talt om militærdiktaturet i Brasilien i 80’erne i positive vendinger. 

Den store sydamerikanske nation er et vigtigt land for miljø og klima, særligt fordi en stor del af Amazonas ligger inden for landets grænser. 

Regnskoven rummer unik natur, sjældne dyrearter, som er af stor værdi for hele verden, og er et kæmpe lager for kulstof.