Orkan har tømt caribisk ø for mennesker – men dyrene lider

36692208380_def2d85b73_k
Thomas Jazrawi

Før orkanen Irma ramte Barbuda boede der omkring 2800 personer. Nu er der stort set ikke et øje tilbage.

Den caribiske ø udgør sammen med Antigua østaten Antigua og Barbuda.

Det er første gang i 300 år, at øen er helt menneskeforladt, lyder det fra FN-ambassadøren for den caribiske nation, ifølge DR.

Dyrelivet på øen er imidlertid overladt til sig selv efter den totale katastrofe.

Nu er der kommet folk til øen, men det er for at hjælpe de nødstedte dyr.

Det skriver World Animal Protection Danmark på sin hjemmeside.

Ekstrem svært at nå frem

Det har været ekstremt svært for vores teams at nå frem til de nødstedte dyr, da mange flyafgange har været aflyst, lyder det på organisationens site.  

Et af vores teams sad flere dage fanget i transit, mens et andet efter nogen forsinkelse ankom til Jamaica. Her har de hentet vigtige forsyninger og vil tage nogle af de ansatte fra vores lokale partnerorganisation, Jamaican Society for Protection of Animals (JSPCA), med sig i felten.

Karen Corbin fra vores partneorganisation bekræfter, at Irma har efterladt Barbuda i ruiner.

”Øen er fuldstændig ødelagt. Alle menneskene blev evakueret til Antigua, og dyrene er ladt alene tilbage. Der er døde dyr overalt, og stanken er overvældende. Jeg har set hunde og grise, der er begyndt at opføre sig som vilde dyr og true de andre dyr på øen.”

Karen fortsætter: ”Gedekid og får græsser sammen med heste og æsler på den smule græs, der er tilbage. Jeg er bekymret for, at hundene og endda grisene vil begyndte at jage de andre dyr for at få noget at spise. Vi er nødt til først at adskille hundene fra de andre dyr, fodre dem og give dem og midlertidigt ly. Derefter kan vi hjælpe de andre dyr med foder, dyrlægebehandling og ly for vejret.

”I alle de år, hvor jeg har rykket ud til katastrofer, har jeg aldrig set noget lignende,” siger Scott Cantin fra vores katastrofeteam. ”En forladt ø fyldt med dyr, der strejfer alene omkring. Jeg kan levende forestille mig, hvor forfærdeligt det må have været for ejerne at være tvunget til at efterlade deres dyr, og hvor meget de må frygte for deres liv. Men nu er hjælpen på vej!”

Læs hele pressemeddelelsen i nedenstående link