Det skulle have været en simpel operation: Få trykt nye pengesedler og få dem sendt ud til banker, og hvor folk ellers veksler penge. Og giv så befolkningen en vis periode til at få vekslet de gamle pengesedler til de nye, inden de gamle pengesedler helt udfases og bliver ugyldige.
Men sådan skulle det ikke gå, da Nigeria gik i gang med at indføre nye pengesedler. Operationen løb af sporet, politikere blandede sig, og frustrerede mennesker begyndte at angribe banker og brænde bildæk af i gaderne.
Det hele begyndte stille og roligt i efteråret. Nationalbanken meddelte, at de tre største pengesedler, 200, 500 og 1.000 naira-sedlerne skulle have nyt design, og at de gamle skulle byttes til nye sedler, inden de blev gjort ugyldige.
Der er flere gode argumenter for at lave pengesedlerne om engang i mellem. Et argument er sikkerhed – altså at sedlerne bliver sværere at forfalske, når designet bliver mere avanceret. Det var også et af den nigerianske nationalbanks argumenter.
Men der var flere andre årsager til, at nationalbanken ville bytte de gamle sedler til nye. En var, at op mod 80 procent af landets valuta aldrig kom i nærheden af en bank. Folk og virksomheder opbevarer deres penge hjemme og udveksler med hinanden, når de skal købe eller sælge noget. Det skyldes ikke mindst, at godt halvdelen af nigerianerne ikke har en bankkonto, hvilket er almindeligt i lande med en høj grad af fattigdom.
Konsekvensen var, at bankerne ikke ikke havde nær så meget at låne ud af, som landets størrelse og økonomi ellers giver potentiale for.
De nye pengesedler skulle også skaffe landet af med de mange falske penge, der angiveligt cirkulerer. Og så vil Nationalbanken gerne have befolkningen til at skrue ned for brugen af kontanter og op for brugen af digitale betalingsmidler.
Men det sidste er nemmere sagt end gjort. For de mange mennesker uden bankkonto er digitale overførsler ikke bare ligetil. Og så er der også problemer med dårlige internetforbindelser mange steder. Og oven i det er der ofte huller i elektricitetsforsyningen, hvilket gør det ekstra svært at overføre penge elektronisk.
Ingen adgang til egne penge
De nye sedler kom i cirkulation i december, og nigerianerne fik frist til 31. januar i år til at komme i banken med deres gamle sedler og få dem vekslet til de nye.
Foto: Nigerian Presidency/Anadolu Agency via Getty Images
Men nationalbanken trykte ikke nok sedler til at erstatte de mange gamle sedler i omløb. Derfor var det svært at få fat i de nye pengesedler, og de folk, der har en bankkonto, kunne ikke hæve ret meget.
Jagten på kontanter skabte lange køer ved kontantautomaterne, og i flere tilfælde har folk overnattet foran automaterne, for at være først i køen, når der kom nye forsyninger.
Nogle banker har sat en grænse på 10.000 naira, som svarer til lidt mere end 150 kroner. Det har betydet, at mange ikke kunne hæve de penge, som de havde stående i bankerne. Det har ført til, at mange simpelthen ikke har råd til at købe mad og brændstof, som de har brug for.
Ifølge The Guardian har kontant-krisen også kostet liv. De fleste nigerianere har ingen sundhedsforsikring, og skal derfor betale, hvis de for eksempel har brug for at komme på hospitalet. Men uden adgang til nok kontanter og ringe mulighed for at betale elektronisk – ofte fordi hospitalerne ikke er i stand til at modtage elektroniske betalinger – er der i flere tilfælde personer, som ikke har kunnet få livsvigtig behandling.
Frustrationerne bredte sig, og i flere byer kogte det over. Banker blev angrebet og gader blev blokeret med brændende bildæk. I flere tilfælde var det voldsomme sammenstød mellem de protesterende og politiet, der brugte tåregas.
I løbet af januar kunne de fleste se, at fristen den 31. januar var urealistisk, og at hele situationen var uholdbar. Så Nationalbanken rykkede fristen til 10. februar.
Politikerne blander sig
Krisen bredte sig til de politiske lag, og flere af landets 36 delstater lagde sag an mod Nationalbanken, og det endte med at landets højesteret afgjorde, at indbyggerne skulle have lov til at benytte de gamle sedler, indtil de kunne få dem byttet til nye.
Men det overhørte præsident Muhammadu Buhari, som i en tale sagde, at 500 og 1.000 naira-sedlerne var ugyldige, som det hele tiden havde været planen. 200 naira-sedlerne kunne dog bruges frem til 10. april for at lægge en dæmper på pengemanglen. Så det er den beslutning, der gælder nu.
Men det er langt fra alle i præsidentens parti, All Progressives Congress (APC), der støtter hans beslutning. Hans partifælle, guvernøren i den nordlige stat Kaduna, siger for eksempel, at hans delstatsregering vil fortsætte med at acceptere de gamle sedler og beskylder samtidig præsidenten for foragt for Højesterets afgørelse.
I den sydlige delstat Edo beskylder en talsmand for delstatsregeringen præsidentens parti for at stå bag optøjerne. Det skulle angiveligt være en måde at skabe utilfredshed med det andet store parti, Peoples Democratic party (PDP), som har magten i Delta State, skriver The Guardian.
Køb af stemmer
Lørdag er der valg i Nigeria og vælgerne skal blandt andet vælge en ny præsident. Der har været en del kritik af, at Nationalbanken valgte et tidspunkt så tæt på valget til den store pengeombytning.
Men ifølge Financial Times var der faktisk en bagtanke med valget af tidspunktet. Avisen skriver, at en ombytningen skulle ske så tæt på valget i et forsøg på at begrænse kandidaternes muligheder for at købe stemmer.
Chefen for Nationalbanken siger til avisen, at kandidater og partier havde masser af kontanter liggende, som skulle bruges til at købe sig til stemmer – hvilket ikke er nogen nyhed i Nigeria. Ved at gøre de gamle sedler ugyldige skulle det blive svære at gøre det.
Det er uvist hvilken indflydelse urolighederne vil få på valget lørdag, men optøjerne er med til at skabe mere usikkerhed i et land, der i forvejen er præget af vold.
