Af Merete Jensen, U-landsnyt.dk
2015-målene om at nedbringe mødredødeligheden og sikre kvinder universel adgang til reproduktiv sundhed (råderet over egen krop) er langt fra nået. Derfor skal 2015 mål nr. 5 (MDG5), der er på dagsordenen i New York onsdag, have førsteprioritet frem mod næste milepæl.
Under FNs generalforsamling i New York tager udviklings- og udenrigsministre fra hele verden i dag for alvor hul på debatten om de nye udviklingsmål frem mod år 2030.
Men ifølge en fælles pressemeddelelse fra en række internationale familieplanlægnings NGO’er er udviklingsmålene i fare for at snuble længe inden den nye målstreg år 2030, fordi der er for lidt fokus på styrkelsen af kvinders og pigers rettigheder, mødre-sundhed, ligestilling og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.
I presse-meddelelsen skriver generalsekretæren for International Planned Parenthood Federation (IPPF), Tewodros Melesse:
”Med mindre sammenhængen mellem seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, sociale uligheder, og ulighed mellem kønnene bliver anerkendt – vil den nye ramme (dagsordenen efter 2015, red.) ikke tackle de grundlæggende årsager til fattigdom, og vi vil ikke komme til at leve i en verden, der for alvor er fri af fattigdommen”.
“Et enkeltstående mål om ligestilling og styrkelse af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder vil byde på chancen for at sikre en verden med retfærdighed, valg og trivsel for alle.”
Vi skulle skamme os!
At MDG5 er vigtig for fremtidens udvikling er der mange, der er enige om.
Beder man professor og fødselslæge på Ugandas universitetshospital i Makerere, James Tumwine, pege på, hvilke af de eksisterende 2015 mål (MDGs) han allerhelst ser ført videre, tøver han ikke et øjeblik:
”Vi skal reducere dødeligheden for mødre og spædbørn. Det må og skal være førsteprioriteten for post-2015-agendaen. Vi er kommet et stykke ad vejen, men det er jo slet ikke langt nok,” siger han.
”I talerne har vi i årevis sagt, at ingen mor burde dø, når hun giver liv; og intet barn burde dø på sin fødselsdag, fortsætter han lakonisk, før han med hævet stemme, insisterende øjne og en løftet pegefinger tilføjer: ”Men det sker stadig. Og vi skulle skamme os!”
291.000 kvinder om året
Ifølge professor Tumwine dør i gennemsnit 16 kvinder dagligt i forbindelse med graviditet og fødsel alene i Uganda. Årsagen er ganske enkelt, at langt de fleste kvinder stadig føder uden adgang til kvalificeret fødselshjælp.
På verdensplan dør 800 kvinder hver eneste dag, 365 dage om året – eller ifølge Guttmacher Instituttet 291.000 kvinder hvert år af graviditets- eller fødselsrelaterede årsager.
Det er et fald på 47 pct i forhold til 1990, og dermed halter MDG5a langt bagud i forhold til målet om en reduktion i mødredødeligheden på tre fjerdedele i forhold til 1990-niveauet.
Se også
http://www.irinnews.org/report/98750/global-child-mortality-rates-halved
”Så længe kvinder ikke har adgang til prævention, sundhedsklinikker og kvalificeret fødselshjælp – og ikke mindst akut hjælp, hvis noget går galt – får vi ikke reduceret antallet af kvinder, der dør under graviditet og fødsel,” siger Pernille Fenger, chef for UNFPA, FN’s Befolkningsfonds, nordiske kontor i København.
Reproduktiv sundhed halter bagud
Men også delmål MDG5b om universel adgang til reproduktiv sundhed halter bagud i kapløbet om at få målene over målstregen inden udgangen af 2015.
Kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder drejer sig om at styrke kvinders ret til at bestemme over egen krop. Retten til at bestemme med hvem og hvor mange børn de vil have og retten til at være fri for diskrimination, tvang eller vold.
”222 millioner kvinder, der ønsker at undgå eller udsætte graviditet verden over, har et udækket behov for prævention. I post 2015-agendaen vil vi fra UNFPA’s side arbejde for at skubbe på MDG5-målene,” siger Pernille Fenger.
Nybagt mor uden fremtid
Dagens udgave af Politiken bringer et foto af 19-årige Esther Manyondo med sin nyfødte datter på skødet – og et, ifølge den udsendte journalist, ’hårdt, næsten bittert’ blik i øjnene.
Den tidligere sygeplejerske-studerende blev smidt ud fra uddannelsen, da hun blev gravid. Nu frygter Esther Manyondo for sin fremtid – og med god grund, ifølge Jill Sheffield, stifter af den internationale NGO Women Deliver.
Også hun slog et slag for kvinders ret til selv at bestemme, om de vil have børn, hvornår og hvor mange, da U-landsnyt.dk mødte hende i København tidligere på måneden:
”16 millioner unge piger føder hvert år, og tre millioner 16-19 årige får foretaget usikre aborter. Forestil jer, hvilke følger det har for deres fremtid,” siger hun.
Kvinders bidrag
”Kvinders ubetalte arbejde bidrager til en tredjedel af verdens BNP (bruttonationalprodukt), men mænd bestemmer ofte i både soveværelser, regeringskontorer og bestyrelseslokaler – og de glemmer, at kvinder også bringer penge til husholdningen og økonomisk vækst til samfund”, anfører Jill Sheffield.
Derfor skal der – også efter Jill Sheffields mening – ekstra fart på MDG5-målene efter 2015.
”Hvis kvinders stilling i verden ikke får topprioritet, får vi aldrig reel ligestilling, vi forandrer ingenting,” siger hun.
Og øverst på dén dagsorden står reproduktive rettigheder:
”I udviklingslande er en ud af syv piger gift, inden de fylder 15. Så længe piger bliver gift som teenagere og får børn tidligt i livet, har de ingen chance for at få en uddannelse og skabe et produktivt og godt liv for dem selv og deres børn.”
—
Læs andre artikler og indlæg i temaet ”2015 Målene og fremtidens globale udviklingsdagsorden”: http://www.u-landsnyt.dk/tema/2015-m-lene-og-fremtidens-globale-udviklingsdagsor
