Indenfor blot et par uger har Udenrigsministeriet annonceret to forskellige civile bevillinger til Ukraine.
Først kom 164 millioner kroner fra 2022- 25 fra Freds- og Stabiliseringsfonden, og i denne uge 550 millioner kroner fra 2022-26 fra Danmarks naboskabsprogram. Bevillingerne omfatter også en styrkelse af Den nye Demokratifond indenfor den samlede ramme. Det er støtte til demokrati og sikkerhed og civilsamfundsarbejde og en hel del mere. Stort set helt fornuftige formål og fornuftige bevillinger.
Men hvor kommer pengene fra? Freds- og Stabiliseringsfonden har flere kilder, herunder også Forsvarsministeriet, men en del af midlerne (cirka 400 millioner kroner årligt) kommer fra udviklingsbistanden. Det er enklere med naboskabsprogrammet, for her kommer alle pengene fra udviklingsbistandsmidlerne.
Nu skal der være Danmarks-indsamling, og de fleste ved jo, at dansk bistand går vil verdens fattigste lande. Ukraine har unægtelig massivt med problemer, men et af verdens fattigste lande er det vel ikke, så kan det være rigtigt, at det er udviklingsbistand, vi støtter landet med?
Ukraine – et udviklingsland
Ja, den er god nok. OECD har lavet en liste over udviklingslande. De findes i flere kategorier fra de fattigste til mellemindkomstlande, og Ukraine hører til i den lavere mellemindkomstgruppe. Danmark har altså lov til at rubricere hjælpen til Ukraine som udviklingsbistand i den årlige OECD-statistik, som gør, at den danske regering kan hævde at ligge i superligaen med hjælp til de fattigste i verden.
Det er dog lidt interessant at bemærke, at da det afrikanske land Ghana efter mange års indsats fik bevæget sig økonomisk op i samme gruppe af lavere mellemindkomstlande, så betød det, at Danmark begyndte at afvikle bistanden, med henvisning til at fattigdommen nu ikke var nær så udtalt.
Danida var i gamle dage en slags styrelse i udenrigsministeriet med ansvar for bistand i Syd. Nu kaldes det blot en aktivitet i ministeriet. I gamle dage var det let at følge med i, hvordan pengene blev anvendt. Der udkom detaljerede årsberetninger over Danidas milliardaktiviteter, men beretningerne er for længst afskaffede. I stedet har man indført det åbne digitale Danida, der giver meget få oplysninger, og meget få mennesker har i dag et overblik over, hvordan den danske bistand anvendes.
Det er synd, for i takt med reduktionen af bistanden målt i forhold til Danmarks bruttonationalindkomst, er flere og flere opgaver lagt ind under bistandsbevillingerne.
Da verden og Østeuropa åbnede op i begyndelsen af 1992, vidste man godt, at der ville blive brug for øst-bistand. Bevillingssystemet havde en søjle med udviklingsbistand til Syd, og fik en anden væsentlig mindre med øst-bistand, og en tredje (sammen med Miljøministeriet) med miljøbistand blandt andet til mellemindkomstlande. Der blev aflagt årlige beretninger for alle tre søjler.
Det var dengang, man brugte op i mod 1,5 procent af Danmarks BNI på den samlede opgave.
Rapporteringen er en skandale
I dag, hvor vi er en god del rigere, bruger vi cirka det halve, 0,7 procent, og det rummer altså både østbistanden og miljø- og klimabistanden, plus alt det regeringen især prioriterer, nemlig bistand der skal søge at sikre, at fattige lande ikke lader migranter rejse i retning af Danmark.
I det åbne Danida kan man se, at 1,37 procent af dansk udviklingsbistand i 2020 gik til Europa. Bistanden er trods alt stadig på godt 17 milliarder kroner, så det er vel til at leve med. Ja, da, også selv om andelen har været svagt stigende og formentlig stiger lidt yderligere fra i år.
Jeg synes, det er i orden at give civil bistand til Ukraine, også selv om timingen af bevillingerne afspejler forsøg på at være med i storpolitik. Ukraine har brug for hjælp.
Men jeg synes ikke, det er i orden at kalde det udviklingsbistand.
Hvis den danske regering mener alt det, der i disse dage siges med meget store ord, må det også være muligt at finde ekstra penge, og ikke finansiere denne politiske indsats ved yderligere at reducere bistanden til de fattigste.
Derudover synes jeg, det er en skandale, at udbetalinger for 17 milliarder kroner om året ikke forpligter til ordentlig årsrapportering overfor den befolkning, der betaler pengene, og som man hævder at ville engagere i bistanden. Hvorfor skal det være en detektivistisk opgave at finde ud af, hvordan pengene bruges?
Med den nye udviklingsstrategi fra 2021 er der også kommet en beslutning om en årlig redegørelse til Folketinget. Lad den være befriet for store ord, men til gengæld fyldt til randen med eksakte informationer, land for land og bevilling for bevilling.
