Dansk Flygtningehjælp kropsliggør flugt på Roskilde Festival

Forfatter billede

”Du er blevet taget i at kysse med en anden pige fra kvindekollegiet. Det kan betyde dødsstraf i Teheran, hvor du bor.”

Sådan lyder starten på en 45 kvadratmeter stor labyrint, som i disse dage er ved at blive til på Roskilde Festival.

Poor City med fokus på asylansøgere og fattigdom

Labyrinten er et indslag i Roskilde Festivals standpunktskampagne Poor City – en af de syv byer, der i dette øjeblik er ved at rejse sig på festivalen. Blandt de andre byer er bl.a. Art City, Swim City og Dream City.

Poor City handlede sidste år om fattigdom, men i år sætter Poor City også fokus på unge asylansøgere i Norden.

“Held og lykke”

Ved at træde ind i labyrinten skifter man for en tid ham og bliver flygtning, der skal smugles over landegrænser og konfronteres med skumle bagmænd og kryptiske asylsystemer.

”Du er nu på flugt, og du vil ende i Danmark, hvor du søger asyl. Ingen ved, hvad du skal igennem på din rejse. Husk, at det ikke altid er den lige vej, der er den sikreste. Pas på dig selv og dine dokumenter undervejs. Held og lykke!”

På flugt med DFUNK

Det er Dansk Flygtningehjælps ungdomsafdeling DFUNK, som står bag installationen. I lyd og billeder illustrerer de den lange og snørklede vej, som flygtninge ofte må tilbagelægge for at komme til Danmark.

Publikum bliver udstyret med en tipsseddel og skal ved ti forskellige installationer i labyrinten forholde dig til spørgsmål, der påvirker flygtninges skæbne. Gennem de ti poster bliver der formidlet forhold og fakta omkring flygtninge og asylansøgere i verden, Europa og Danmark.

“Ud over at være sjov og udfordrende egner en labyrint sig godt til at kropsliggøre den vildrede og vildfarelse, som mennesker på flugt oplever. Det at være på flugt er ikke en lige planlagt vej fra hjemland til modtagerland, men en ofte lang proces af uforudsete omveje, blindgyder og tilfældigheder,” skriver DFUNK på deres hjemmeside.

Poor City varmer op

Andre aktører i Poor City er ngo’er som Røde Kors og Red Barnet, Teater Fluks, præsten Asser Skude og Trampolinhuset, som er et kulturhus for asylansøgere.

Poor City vil være opstillet i campingområdet i område M og vil under opvarmningsdagene til festivalen den 1. til 5. juli skabe opmærksomhed omkring asylansøgere og fattigdom.

Læs mere om aktiviteter i Poor City og om de øvrige mange mange aktiviteter på og uden for musikscenen på året Roskilde Festival.