Dansk Industri (DI) har åbnet et nyt kontor i Kenya. Kontoret er en del af enheden Global Udvikling og Bæredygtighed og skal arbejde for at fremme globalt samarbejde og sikre DI’s medlemmer optimale betingelser for at skabe vækst og jobs samt bidrage til at opnå Verdensmålene. Sådan lød det i forbindelse med lanceringen af kontoret i slutningen af august i år.
På kontoret sidder Klaus Lehn Christensen, DI’s regionale chef for Østafrika. Han kom fra en stilling som direktør for Danish Cleantech Hubs kontor i New York, da han i september 2020 flyttede til Nairobi, hvor han altså nu er ansvarlig for DI’s samarbejde med erhvervsorganisationer i Kenya, Uganda, Tanzania, Rwanda og Burundi.
Fra kontoret skal han sammen med to lokale programmedarbejdere varetage både DI’s og Udenrigsministeriets interesser med det formål at øge dansk indflydelse i Østafrika.
Kontoret i Kenya er støttet af det Danida-finansierede Arbejdsmarkedskonsortium, hvor DI i partnerskab med 3F og Ulandssekretariatet laver kapacitetsopbygning baseret på den danske arbejdsmarkedsmodel. Kontoret skal dog i lige så høj grad fokusere på understøtte eksisterende organisationer i Kenya for derved at opbygge et retfærdigt og bæredygtigt arbejdsmarked i landet.
Fokusset på det globale samarbejde fylder mest for Klaus Lehn. Det er nemlig ikke for hede eksportdrømme, at Dansk Industri er rykket til Nairobi. ”Kontoret skal arbejde minimum 90 procent med at kapacitetsopbygge på nationalt plan i Kenya og i de andre østafrikanske lande, kontoret dækker,” siger han.
Succesfuldt grønt samarbejde
Dansk Industri samarbejder med en række erhvervsorganisationer i det Globale Syd og har i 20 år haft partnerskaber i Østafrika. Kontoret skal altså viderebygge og udvikle på samarbejdet mellem det danske og østafrikanske erhvervsliv.
Partnerskaberne finansieres af donorer som for eksempel Danida og læner sig op ad FN’s verdensmål nummer 8, som handler om bæredygtig vækst og adgang til gode jobs. Et sundt erhvervsliv forudsætter nemlig langsigtet og bæredygtig udvikling, og derfor spiller DI en aktiv rolle i dansk udviklingsbistand, skriver organisationen på sin hjemmeside.
Den grønne agenda fylder generelt meget for samarbejdet mellem Kenya og Danmark – også hos DI’s Østafrikakontor. Et af de samarbejder, som DI er mest stolt over, og som Klaus Lehn fremhæver, er det mere end 15 år lange samarbejde med erhvervsorganisationen Kenya Association of Manufactureres (KAM), der arbejder for en mere bæredygtig erhvervsbranche i Kenya.
I et videointerview på DI’s hjemmeside siger administrerende direktør i KAM, Phyllis Wakiaga, at ”DI har været som en storebror for KAM”, og at samarbejdet har gjort det muligt for KAM ”at sætte dagsordenen for affaldshåndtering”.
Et højdepunkt for KAM var, da organisationen i 2020 lancerede Center for Green Growth & Climate Change (CGGCC), som arbejder for at fremme en cirkulær tankegang inden for økonomi, ressourcer og udvikling i Kenya.
En delegation fra KAM har også været på besøg i Danmark, hvor de har snuset til de danske affaldssystemer og pantsystemet af blandt andet plastikflasker. Det har inspireret og motiveret organisationen til at tage kampen op mod affaldet hjemme, fortæller Klaus Lehn. Særligt plastikaffald har været et stort problem i Kenya, blandt andet langs landets kyststrækning.
Læs også: Oceaner af plast truer havskildpadders ynglested i Kenya
Et plastikfrit land
Kenya har da også i flere år haft netop plastik på agendaen, og i 2017 gik landet for alvor ind i kampen om at reducere forbruget af plastik, da regeringen vedtog en lov, der forbyder både brug, produktion, import og salg af plastikposer. I 2020 gik regeringen endnu længere og forbød engangsplast som sugerør og plastflasker i landets naturreservater. Overtræder man dette forbud, lyder bødestraffen på flere hundrede dollars.
Forbuddet mod engangsplast kom i forbindelse med regeringens lancering af den nationale Plastic Action Plan, som KAM lobbyede for med opbakning fra Dansk Industri. Planen sigter mod at fremme Kenyas cirkulære økonomi ved at genanvende plastik og sikre, at udenlandske producenter af plastik drages til ansvar for affaldsproblemet, fortæller Phyllis Wakiaga i DI-interviewet.
Kenya som forbillede
I det hele taget har KAM et særligt fokus på at holde plastikproducenterne ansvarlige, hvilket, ifølge Klaus Lehn, er noget helt særligt:
”Det er jo en succeshistorie! Vi kommer nok ikke til at se noget om udvidet producentansvar i Danmark før i 2025, men det ser vi allerede i Kenya,” siger Klaus Lehn.
Udover at støtte enkeltorganisationer skal DI’s Østafrikakontor være med til at kapacitetsopbygge stater i Østafrika til en mere ansvarlig og bæredygtig håndtering af affald i regionen.
”Vi laver workshops i bæredygtighed i Kampala i Uganda i denne uge. Zanzibar [i Tanzania, red.] vil også gerne være med. Kenya er forbilledet, og folk rejser til Kenya for at se, hvordan man gør her,” siger Klaus Lehn og fortæller, at der generelt er meget velvilje i den kenyanske regering til at bygge videre på bæredygtige og cirkulære løsninger inden for affaldshåndtering.
”Miljøministeriet vil gerne arbejde med endnu flere affaldsløsninger sammen med erhvervslivet – faktisk har ministeriet allerede identificeret 19 sektorer, hvor det gerne vil etablere producentansvars-organisationer. Vi starter med plastik, og så arbejder vi derfra,” siger han.
Læs også: Presset olieindustri vil oversvømme Afrika med plastik
