Danske erhvervsøjne på kommercielle muligheder i Kenya

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Fredag den 5. oktober deltager over 100 forretningsfolk i København i konferencen Eyes On Kenya. Her vil danske og kenyanske erhvervsledere dele erfaringer fra Østafrikas største økonomi og drøfte Kenyas og regionens potentiale for dansk erhvervsliv.

Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse onsdag.

Udviklingsministeren og handels- og investeringsministeren går i dialog med danske virksomheder for at drøfte, hvordan handel og udvikling kan tænkes bedre sammen og skabe konkret værdi for virksomhederne samtidig med at sikre forbedrede arbejds- og levevilkår i Danidas samarbejdslande.

Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) udtaler:

“Vi oplever stigende interesse for Afrikas vækstøkonomier. Det kenyanske samfund er i hastig udvikling inden for sektorer, hvor danske virksomheder har meget at tilbyde som energi, sundhed, vand og landbrug”.

“Kenyas økonomi vokser med 4-6 procent om året, og vi skal byde ind med danske løsninger på udfordringerne. Ambassaderne er den helt oplagte partner, når virksomheder skal ind på et nyt marked. De har ekspertisen, netværket og overblikket over finansieringsmulighederne”.

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) udtaler:

“Vi er i Kenya en af de største donorer med en årlig udviklingsbistand på omkring 300 mio. kr., som i høj grad bidrager til at skabe vækst og fremskridt i Kenya, og samtidig giver Danmark et godt afsæt for at udvide relationerne også på det kommercielle område”.

“Med redskaber som Danida Business kan vi meget konkret hjælpe virksomhederne på vej og samtidig sikre ordentlige arbejdsvilkår og miljøstandarder. Vi har allerede mange eksempler på, at udvikling kan være en god forretning. Hvor danske virksomheder skaber nye arbejdspladser i udviklingslande og samtidig øger omsætningen herhjemme.”

Næsten 100 danske erhvervsfolk deltager ved Eyes On Kenya. De opfordres til at bringe innovative danske løsninger i spil og derved tage del i væksten og samtidig bidrage til at løse kenyanske udfordringer.

Fokus vil være på områder som energi, miljø og vand, IT og service, fødevarer og landbrug, sundhed og infrastruktur. Men også tekstil og oplevelsesøkonomi er ved at blive attraktive sektorer i Kenya.

Konferencen finder sted i Udenrigsministeriet, Eigtveds Pakhus, fredag d. 5. oktober kl. 8.30-14 og arrangeres af den danske ambassade i Nairobi.

Konferencier er Nynne Bjerre Christensen fra Deadline/DR2.

Se mere på www.EyesOnKenya.dk

Yderligere oplysninger hos:
Frej Jackson, tlf. 29 72 44 77