Debat om den nye bistandsstrategi: Direkte indflydelse og åbenhed

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Steen Pedersen

Bistand ydes til regeringer, ministerier, regionale og distriktsmyndigheder eller NGOer og projekter med det formål direkte eller indirekte at forbedre vilkårene for de dårligere stillede i samfundet.

Men hverken de dårligst stillede eller deres repræsentanter (interesseorganisationer, lokalpolitikere, civile ledere, opinionsdannere) har mange muligheder for at få indsigt i hvad der bliver givet af bistand og hvilke konkrete samfundsopgaver bistanden skal løse.

Derfor har de heller ikke mulighed for at kontrollere om bistanden bliver brugt korrekt og effektivt, eller får mulighed for at stille de institutioner, der modtager bistanden på deres vegne, til ansvar for at resultatet bliver som forudsat / forventet.

Da næsten al bistandsstøtte bliver givet enten til eller gennem topstyrede institutioner, bliver den manglende folkelige indsigt endnu mere problematisk.

Problematisk, fordi effekten af bistanden ikke kan måles og vurderes af de endelige modtagere, fordi korruption ikke er en ukendt faktor.

Og fordi relevansen af og rimeligheden i (høje) administrative omkost-ninger og vedligeholdelsesudgifter til ansatte og distribution af service fra de ofte centralt placerede modtagerinstitutioner til de aktuelle modtagere ikke kan vurderes af civilorganisationer og modtagere.

Enkel og billig metode

Der er en enkel og billig metode til at give modtagere og borgere indsigt, indflydelse og mulighed for at kunne stille de ansvarlige institutioner / myndigheder til regnskab, og som derfor efter min bedste overbevisning burde være en integreret del af al bistandsstøtte;

Ved enhver tildeling af bistandsmidler skal der i modtagerlandet offentliggøres beløbets størrelse, bistandens formål, konkrete projekt / bistands mål,

og hvem der konkret er ansvarlig for de enkelte komponenter.

Dette kan gøres i medier tilpasset de enkelte støtte områder:

* Nationale aviser og medier for overordnet og ministeriel bistand
* Lokale og nationale aviser for regionale bistandsprojekter og støtte
* Lokalaviser, opslag på kontorer og i kirker for bistandsprojekter i distrikter og landsbyer
* En samlet oversigt fra ambassaden, der frit kan rekvireres af civile interesseorganisationer, presse og enkeltpersoner.

Derved gives civilsamfundet indsigt og kan kræve ansvarlighed af institutioner, myndigheder og enkelt personer – og det er vel alt andet lige en stor støtte til en demokratiseringsproces og oven i købet stort set omkostningsfrit. 


—————–
Steen Pedersen har levet på landet i Østafrika i 22 år og på første hånd fulgt bistandens effekt på lokalsamfund, distrikts og landsplan i Tanzania siden 1988.