Debat om landbrugsbistanden (52): Ny rapport – kvindelige småbønder kan halvere sulten og fordoble væksten

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Investering i Den 3. Verdens millioner af kvindelige småbønder er nøglen til at halvere sult og giver dobbelt så meget vækst som investering i andre sektorer.

Det viser en ny rapport fra den internationale NGO ActionAid, som Mellemfolkeligt Samvirke (MS) er en del af, skriver MS i en pressemelding onsdag.

Rapporten “Fertile Ground” kommer ugen efter, at MS i sit høringssvar til udviklingsminister Søren Pinds nye udviklingsstrategi netop opfordrede ministeren til at fokusere privatsektorstøtten meget mere på de små landbrug (familiebrug).

– Når mere end en milliard mennesker sulter, må vi erkende, at der er noget helt galt i landbrugssektoren i udviklingslandene. Hverken u-landenes regeringer eller donorerne prioriterer landbruget højt nok. Hvis vi ikke erkender småbøndernes og særligt de kvindelige småbønders potentiale for vækst og fremgang, når vi ganske enkelt ikke FN’s 2015-mål, siger forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke Trine Pertou Mach.

– Rapporten, vi udgiver i dag, viser, at 2,9 millioner fattige i Uganda kan løftes ud af fattigdom inden 2015, hvis Ugandas vækst i landbrugs-sektoren kan komme op på 6 procent om året.

– I Kenya kan 1,5 millioners liv forbedres, hvis landbrugsinveste-ringerne fordobles fra 5 til 10 procent. Her er virkeligt noget at gøre, siger Trine Pertou Mach.

Ifølge “Fertile Ground” går mindre end én procent af landbrugsbudgettet i Malawi, Kenya og Uganda til kvindelige småbønder på trods af deres helt centrale bidrag til produktionen af mad. For internationale donorers vedkommende går så lidt som 10 procent af deres landbrugsstøtte til kvinder.

Det kommer oveni, at bistand til landbrug er reduceret kraftigt i de senere år. Støtten til afrikansk landbrug er faldet fra 15 procent af al bistand i 1990’erne til blot 4,2 procent i 2006.

– Verdens småbønder, hvor hovedparten er kvinder, står for 90 procent af den mad, der produceres i Afrika, og producerer ca. halvdelen af verdens madforsyning. En tredjedel af menneskeheden er afhængig af småbønders fødevareproduktion. Med deres potentiale for vækst er det derfor ikke bare god bistandspolitik men også en god forretning at fokusere bistand på småbønderne, siger Trine Pertou Mach.

Man kan se rapporten “Fertile Ground” i sin helhed på
http://www.ms.dk/graphics/ms.dk/dokumenter/andre_politikomr%e5der/fertilegroundreport_webfinal.pdf

Man kan se Mellemfolkeligt Samvirkes høringssvar til Sørens Pinds ud-kast til den udviklingspolitiske strategi her på u-landsnyt ved at linke til http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/15-04-10/mellemfolkeligt-samvirke-vil-naesten-over-hele-lin

Yderligere oplysninger hos Trine Pertou Mach på tlf. 23 35 09 65 eller pressemedarbejder Sara Schlüter på [email protected] eller tlf. 60 43 43 21.

MS om MS

Mellemfolkeligt Samvirke (MS) arbejder for demokrati og indflydelse til verdens fattigste. MS er en del af ActionAid International. Sammen kæmper vi i flere end 40 lande for at afskaffe fattigdom.