Carsten Staur, der nu er Danmarks FN-ambassadør i Genève, fremhævede, at det generelt er svært at få sundhedsspørgsmål placeret centralt i den globale udviklingsdagsorden, men understregede at sundhed fortsat vil have udenrigspolitisk og udenrigsøkonomisk relevans i forhold til sikkerheds-, udviklings- og handelspolitikken.
Globale epidemier
Det stigende antal globale epidemier (SARS, Ebola, Zika etc.) har vist, at der fremover er behov for en styrkelse af de internationale indsatser for hurtigt og affektivt at bekæmpe smitsomme sygdomme.
Der er ligeledes behov for bedre oplysning af befolkningen for at imødegå panikhandlinger, som kan skade de berørte landes socioøkonomiske udvikling og verdensøkonomien mere generelt.
Den fremtrædende placering af sundhed i 2015 målene (MDGs) har ført til en fordobling af de internationale bistandsmidler til sundhedssektoren og har været medvirkende til de markante forbedringer, der er sket på mor/barn sundhedsområdet og hvad angår en lang række alvorlige smitsomme sygdomme siden 2000.
Verdensmålene
Sundhed har en mindre fremtrædende placering i de nye verdensmål og er blevet placeret i en bredere og mere tværgående udviklingsdagsorden frem mod 2030. Indenfor sundhedsområdet er der også lagt mere vægt på ikke smitsomme sygdomme.
Carsten Staur påpegede, at der frem mod 2030 ville være behov for øgede forebyggende indsatser i forhold til ikke smitsomme sygdomme relateret til tobak, alkohol, manglende motion, uhensigtsmæssig kost, forurening, etc.
Kampen mod multiresistente bakterier burde også få en mere central placering i de kommende år.
Endelig fremhævede han, at der bliver behov for nytænkning og øget fokus på samarbejdet mellem sundhedssektoren og andre sektorer for at imødegå de sundhedsmæssige konsekvenser af klimaforandringerne og humanitære kriser.
Danmark har således en klar interesse i at påvirke den globale sundhedsdagsorden hvad angår de sikkerheds-, udviklings- og handelspolitiske områder frem mod 2030.
Sygdomsmønstret
Professor Ib Bygbjerg, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet bekræftede i sit indlæg, at der i de kommende årtier bliver behov for at fokusere mere på ikke smitsomme sygdomme.
Men han understregede tillige, at smitsomme sygdomme, mor/barn sundhed og underernæring stadig vil spille en vigtig rolle for sygdomsmønstret i Afrika frem mod 2030.
Det vil således være vigtigt i højere grad at målrette sundhedsydelserne til de lokale forhold.
Sygdomsmønstret vil ændre sig i forhold til den økonomiske udvikling og befolkningernes sammensætning. Lavindkomstlande med høj befolkningstilvækst bør fokusere mere på smitsomme sygdomme og underernæring.
Mellemindkomstlandene vil se flere følger af ulykker og andre ikke smitsomme sygdomme i takt med den økonomiske vækst hvorimod sygdomsmønstret i højindkomstlandene fortsat vil blive domineret af kroniske ikke smitsomme sygdomme.
Den øgede middellevetid i højindkomstlandene er en vigtig faktor i den sammenhæng, men socioøkonomiske faktorer spiller en langt større rolle i disse landes sygdomsmønster end hidtil antaget.
Dobbelt sygdomsbyrde
Lav- og mellemindkomstlandene vil frem mod 2030 i stigende grad blive tvunget til at bruge deres sparsomme sundhedsbudgetter til at håndtere smitsomme såvel som ikke smitsomme sygdomme på samme tid.
Denne udvikling nødvendiggør, at landene bruger ressourcerne endnu bedre gennem bl.a. at indkøbe billigere lægemidler, vacciner og hospitalsudstyr.
Desuden lagde Ib Bygbjerg vægt på, at vi fremover i højere grad planlægger sundhedsindsatserne, så de både dækker smitsomme såvel som ikke smitsomme sygdomme.
Debat – Danmark ud af bilateral bistand til sundhed
Den efterfølgende debat fokuserede især på finansieringen af sundhedssektoren, den private sektors rolle, og hvad Danmark kan gøre fremadrettet for at støtte udviklingslandene mest hensigtsmæssigt.
Det blev konstateret, at Danmark stort set har trukket sig ud af den bilaterale sektorprogramstøtte på sundhedsområdet, men endnu ikke har øget den multilaterale indsats som planlagt.
Sundhedsfondene og Verdensbanken vil spille en større rolle frem mod 2030, men det er spørgsmålet, om der ikke er behov for at samle indsatsen i én Global Sundhedsfond, som kan støtte de fattigste lande med såvel udstyr, lægemidler og vacciner.
Dertil kommer at udbygge sundhedssektorens kapacitet for at nå hele befolkningen med moderne og effektive sundhedsydelser.
De to præsentationer kan ses her: http://www.diis.dk/en/event/globale-sundhedsdagsorden-frem-2030
Jørn Heldrup er læge og tidl. seniorrådgiver med omfattende erfaring fra mere end 35 års virke indenfor dansk og international bistand. Han er p.t. skribent på Globalnyt. Se også mere på
http://u-landsnyt.dk/nyhed/27-05-14/vor-bistand-til-bedre-sundhed-i-u-landene-kan-g-re
