“Når jeg hører efter den seneste IPCC-rapport, hvordan den ene efter den anden stiller sig frem og siger, nej hold da op, sikken et wake-up-call, nu ringer alle alarmklokkerne, så må man bare tænke undskyld, hvor har du været henne de seneste 20 år. Det er lidt som om, hver gang man får de der rapporter, så er der lidt for mange, der har gjort, som man gør om morgenen med sit vækkeur, sætter det på snooze. Så går der ni minutter, hvis det er vækkeuret, men fem år til næste rapport fra IPCC. Nej, hvor er det alvorligt! Nu må vi da også til at gøre noget virkeligt alvorligt ved det.”
Sådan lyder det fra Connie Hedegaard, forperson for den grønne tænketank CONCITO og tidligere EU-miljøkommissær og dansk miljøminister blandt andet.
Nu er situationen den, at der skal skrues voldsomt ned for udledninger af drivhusgasser, langt voldsommere end hvis man var gået i gang for eksempel i 1990, da FN’s klimapanel udsendte sin første rapport. Men udledningerne er ikke faldet, selv om COP26 i Glasgow, som navnet antyder, er det 26. i rækken af stormøder, efter at FN’s Klimakonvention trådte i kraft i 1994.
Udledningerne er steget støt siden 1990, det mest positive, der er at finde i Det internationale Energi Agenturs opgørelser, er at væksten tilsyneladende går langsommere, kurverne begynder så småt at flade ud.
Dagbladet Informations klimajournalist, Jørgen Steen Nielsen, fortæller, at man har beregnet et klimabudget, beregnet hvor meget CO2 verden samlet kan udlede fra nu af og i al fremtid, hvis Paris-aftalens klimamål skal holdes.
“Det som den seneste rapport fra FN’s klimapanel siger mellem linjerne, det er at det globale klimabudget er opbrugt om mindre end 10 år. Det betyder, at om mindre end 10 år så burde enhver form for CO2-udledning fra den fossile industri, fra landbruget, fra alle sektorer stoppe. Det vil jo ikke ske. Så vi er kommet derhen, hvor det, der var muligt i 1990’erne, ikke længere er muligt. Vi vil løbe ind i større klimaproblemer, fordi vi er kommet for sent i gang,” lyder det fra Jørgen Steen Nielsen.
Der er masser af løsninger på vej, spørgsmålet er, om de kan nå at afværge nogle af de værste følger af klimaforandringerne. Et andet er, hvorfor politikere af alle slags i hele verden har så svært ved at træffe de rette beslutninger for at vende udviklingen fra sort til grøn.
Det er nogle af de spørgsmål, som tages op i podcasten “FN og klima” i en ny sæson af en podcastserie om FN’s arbejde med nogle af verdens største udfordringer.
Seriens sæson 2 er produceret af Flemming Weiss Andersen og Kirsten Larsen, begge velkendte for Globalnyts læsere, for Radikale Venstres Internationalt Udvalg og finansieret af Lannung Fonden.
