Det chilenske eksperiment: Fra u-land til OECD-land på under 40 år

billede_3
Forfatter billede

Globalnyt sætter i en artikelserie fokus på Chile, som over en årrække har gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling.

Den første artikel handler om Chiles overgang fra et fattigt land til OECD medlem og hvilke udfordringer det giver.

Den anden artikel er baseret på et interview med den danske ambassadør, og beskriver potentialet for danske virksomheder til at hjælpe Chile i deres grønne omstilling.

Den sidste ser nærmere på udviklingen af Stillehavsalliancen og hvad frihandelsaftalen betyder for Chile og Danmark.

Når man ankommer til Chiles lufthavn og kører ind mod Santiago kan man ikke undgå at lægge mærke til store flotte bygninger og smukke avenuer der elegant leder de mange store og dyre biler ind mod byens centrum.

Det første indtryk afspejler hvad statistikkerne fortæller. Chile er nemlig på mange måder en økonomisk succeshistorie i Sydamerika. Det lange land, der er klemt inde mellem Andesbjergene og Stillehavet, har i de seneste årtier oplevet en gennemsnitlig økonomisk vækst på fem procent.

Landbrug er stadig en vigtig del af Chiles økonomi. Her ses bønder i gang med at tørre druer til rosiner


Foto: Bue Heckmann

Det har blandt andet medført, at landet har kontinentets højeste gennemsnitsindkomst, er bedst placeret på Human Development Indekset og har den laveste korruption blandt nabolandende.

Til trods for at Chile i 2010 blev optaget i OECD som det første Sydamerikanske land, kæmper landet stadig med en stor ulighed mellem rig og fattig.

Landet med den voldsomme historie

Chile har ikke altid været præget af stabilitet og udvikling. I 1973 lykkedes det den amerikansk støttede general Augosto Pinochet at vælte den venstreorienterede Salvador Allendes valgte regering gennem et kup.

Pinochet styrede efterfølgende landet med hård hånd og slog hårdt ned på kritikere af hans regime. Det medførte at flere tusinde af hans kritikere døde og endnu flere måtte flygte ud af landet.

En af disse var Andrea Bruna, hvis far var leder af det marxistiske MAPU OC (Movimiento de Acción Popular Unitaria Obrero Campesino) og derfor som teenager måtte flygte til Italien kort efter Pinochet kom til magten.

U-landsnyt.dk’s udsendte mødte Andrea Bruna, hvis far var leder af MAPU OC og måtte flygte til Italien da Pinochet kom til magten


Foto: Bue Heckmann

Hun fortæller til Globalnyt.dk, at familien besluttede sig for at vende tilbage til Chile efter fire år for at bekæmpe styret i det skjulte. Hun husker det som en periode med stor usikkerhed og begrænset frihed, men alligevel var hendes familie ikke den eneste der vendte tilbage under Pinochets styre.

”They were convinced that they could do something to improve the life’s of many people and that it was the right thing to do” fortæller hun Globalnyt.dk.

Til trods for deres indsats reagerede Pinochet i 16 år og det var først i 1990, at han blev afløst af en demokratisk valgt regering.

Det chilenske eksperiment

Mens Pinochet reagerede var hans nærmeste økonomiske rådgivere den liberale amerikanske økonom Milton Friedman og hans Chicago Boys (økonomer som var uddannet på University of Chicago).

Med hidtil uset hastighed forandrede de Chiles økonomiske struktur. De privatiserede alt det som Allende havde nationaliseret og mere til, indskrænkede fagforeningernes indflydelse og åbnede økonomien op ved at fjerne alle handelsbarrierer.

”They (Pinochet and the Chicago Boys, red) had the full power and could change the economy from night to day” mindes Andrea.

Udviklingen skabte økonomisk vækst, men også stor ulighed

Chiles økonomi er stadig kendetegnet ved at være en åben økonomi med en høj grad af brugerbetaling. Størstedelen af landets indtægter stammer fra eksport af landbrugsvarer og mineraler (især kobber) og brugerbetalingen er omfattende på alt fra uddannelse til brugen af veje.

Selvom antallet af fattige er faldet til 9,9% i 2011, fastslår en OECD-rapport, at Chile med en Gini koefficient på 0,55 er det medlem med den højeste ulighed (i Danmark er den 0,25). Rapporten finder yderligere, at 38% af chilenerne mener de har svært eller meget svært ved at leve af deres indkomst.

Det står i stærk kontrast til livet blandt de rigeste 10%, hvoraf mange angiveligt skabte deres formue under Pinochets styre. En rapport udgivet af Credit Suisse i 2014 viser, at de 10% rigeste chilenere ejer 70% af nationens rigdom og at dette tal er stigende.

Den store ulighed lader sig da også skinne igennem når man drejer væk fra de flotte avenuer. Der går således ikke lang tid inden man ser bølgebliksskure i udkanten af Santiago.

Man skal ikke langt ud ad Santiago før end at hestevogne blander sig i trafikken. Her er det i byen Los Andes, et par timer fra Santiago


Foto: Bue Heckmann

Hvad bringer fremtiden?

I 2014 vandt den socialdemokratiske Michelle Bachelet valget ved blandt andet at love at lave en skattereform der, via mere beskatning af virksomheder og formuehavende, skal finansiere en forbedring af uddannelsessystemet og genopbygge fagforeningerne.

Hendes forslag møder dog stor modstand fra den private sektor, der i forvejen er ramt af faldende priser og stigende vandpriser på grund af vandmangel. De rigeste 10% er dog begyndt at forberede sig på dette problem. De er således begyndt at købe rettighederne til vandet fra gletchere i Andesbjergene.

En fremtidig konflikt lurer således rundt om hjørnet, men alligevel håber Andrea, at det vil lykkes Ms. Bachelet at gennemføre ændringerne, da en forbedret uddannelse står højest på hendes ønskeliste.

”If I could change one thing in our society, it is the education system. It should be free and be less regulated” fortæller hun Globalnyt.dk

Det er derfor op til fremtiden at afgøre hvor succesfuldt det chilenske eksperiment er og om den fattigste del af befolkningen også snart får glæde af at bo i det rigeste land i Sydamerika.