“Jeg vil bare gerne fortælle mine små historier.”
Sådan lyder det beskedent, men bestemt fra egyptiske Yomna Khattab under de store sorte krøller, da Globalnyt møder hende i den grå lobby i Hotel Imperial.
Hun er i København i forbindelse med verdenspremieren på sin personlige film 50 Meters om forholdet til sin far, der bliver vist på dokumentarfestivalen Cph:Dox om få timer. Hun er nervøs, men betydeligt mindre nervøs end omkring den forestående premiere i hjembyen Cairo.
For det er, som med så mange andre film, ikke på internationale filmfestivaler, Yomna Khattabs 50 Meters vil sætte det største aftryk. I samtale med sin godmodige, men modvillige far prøver hun at tale om eksistentielle spørgsmål som ensomhed, alderdom, forholdet til forældre og samfundets pres om moderskab på kvinder.
Spørgsmål, som mange danskere utvivlsomt også kæmper med, men som i Egypten er anderledes kontroversielle.
Yomna Khattab
Født 1987 i Cairo.
Uddannet økonom og tidligere embedsmand i det egyptiske finansministerium.
Debuterer på dette års Cph:Dox med dokumentaren 50 Meters.
“At tale om at ville have børn eller ej som et valg for en kvinde er ikke særligt accepteret i Egypten, selv blandt ens tætteste venner. Det er et tabu. Det er ikke noget, vi stopper op og taler om. Slet ikke hvis man er gift,” siger hun.
“Jeg vil skubbe til grænserne ved at tale om og dele mine personlige oplevelser med at være kvinde.”
37-årige Yomna Khattab ved, hvad hun taler om. Hun er selv gift på tiende år. Og hun har ikke nogen planer om at få børn.
I en scene prøver hun at tale med sin far, om hvorfor han ikke spørger hende til beslutningen. Det er han, som med så mange andre ting, ikke særligt interesseret i at tale om. Og i frustration udbryder Yomna Khattab, “jeg vil bare gerne have en adult conversation!”, mens hun slår over i engelsk.
Fra “køkkenet” til kameraet
Det er ikke mere end to år siden Yomna Khattabs karakteristiske buskede hår var gemt væk på daglig basis bag tørklæde og resten af hende var indhyldet i en formel embedsmandsuniform af grå jakke, kjole og høje hæle.
Hun er uddannet økonom og sad i 12 år i landets finansministerium. I “køkkenet”, som hun kalder det. Hun var i gaderne og på Tahrir-pladsen, da hendes øverste chef Hosni Mubarak endelig blev væltet under den egyptiske revolution i 2011. Det der senere blev kimen til Det arabiske forår. Og hun fortsatte i køkkenet, mens Abdel Fatah al-Sisi overtog magten og kvalte den demokratiske ild, som revolutionen havde antændt. Men for Yomna Khattab og hendes ligesindede var en anden glød antændt.
“Revolutionen åbnede et vindue for mig til at møde nye mennesker fra andre baggrunde, til at tale om ikke bare politiske emner, men også om vores drømme og personlige ambitioner. Jeg var i mine midt-20’ere og på vej ned ad en bestemt sti. De snakke havde jeg ikke fundet uden det her politiske spektakel.
Det er de snakke, den voksne samtale om man vil, som Yomna Khattab med sit filmvirke gerne vil bringe ind i det egyptiske samfund. Lave små forandringer med hendes små fortællinger.
“Jeg synes det er mere vigtigt. For det går frem og tilbage i politik. Men den her forandring er vedvarende. Det er det, der kommer til at fortsætte, det der kommer til at ændre samfundet indefra mere end politik,” siger hun og tilføjer så.
“I hvert fald nu, i hvert fald efter alt hvad der skete.”
Interesse fra Al-Jazeera
Da Yomna Khattab siger sit gode job op i finansministeriet for at forfølge sin drøm om at lave film er hun, måske ubevidst, påvirket af den verden, hun er er datter af.
I hvertfald er det første sted hun kigger hen mod for inspiration sin fars mandefællesskab omkring en vandaerobichold. En idé om at italesætte mænds alderdom. Men som arbejdet med filmen skrider frem opdager hun, at filmen skal handle om noget helt andet.
“Som den eneste kvinde i filmen, begyndte jeg virkelig at tænke over det patriarkalske system, som hele tiden fortæller mig, hvad jeg skal gøre, hvad jeg bør føle,” siger hun og slår en latter op.
“Det er ikke min fars venner specifikt, men de repræsenterer selvfølgelig det her system, som jeg prøver så hårdt at manøvrere rundt i for at finde bare et lille rum til mig selv. Så ja, jeg tænkte, at det var tid til, at jeg indtog en plads i filmen og i rammen af de her gamle mænd.”
Og det gør hun så. Ligesom hun lidt senere indtager scenen i en næsten fyldt sal i biografen Dagmar med klapsalver, pift og stort egyptisk fremmøde.
Foto: Adam Amsinck
På rækkerne sidder blandt andet en repræsentant fra Al-Jazeera, Mellemøsten og Nordafrikas største medie med millioner af seere verden over.
Måske er der lidt mere plads til Yomna Khattab.
