Diaspora III: Pamoja Kenya

Forfatter billede

Kenyansk diaspora organisation i Danmark. De arbejder for at forene kenyanere, udvikle og fastholde kenyaneres sociale integration og velbefindende i Danmark. Derudover arbejder de med rådgiving af kenyanere som er blevet fanget i den danske immigrationslovgivning. Endelig er de også vært for sociale og kulturelle aktiviteter.

Pamoja er swahili og betyder sammen. Pamoja Kenya siger med deres navn derfor det de ønsker at være, et fællesskab, at være fælles sammen med hinanden.

Nyhedsbureau

Deres hjemmeside ligner ved først øjekast mest af alt et nyhedsbureau. Her kan man finde alle salgs nyheder og information fra Kenya og de omkringliggende lande i Østafrika.

Danmarks forhold til Afrika

Pamoja Kenya formidler også danske nyheder om Afrika. Netop nu fx den lidet charmerende udtalelse fra Danske Folkepartis Martin Henriksen om at flygtninge i Danmark skal sendes til Afrika. Men de rapporterer også om sport og underholdning, fx om den kenyanske løber William Morwabe som bor i Køge. Han stjal al opmærksomhed ved det danske halvmaraton.

 

Denne artikel er en del at temaet om Diaspora. I serien undersøger vi erfaringer med ikke at befinde sig, hvor man hører til, eller måske slet ikke hører til nogen steder. Vi berører emner som adoption, etnicitet, hudfarve, hår, længslen efter hjemlandet og hvidhed.