Nu skal det være. Rotterne skal dø inden årets udgang!
Det er missionen på Palmerston Island, som er en del af ø-staten Cookøerne i Stillehavet.
Der bor ikke ret mange mennesker på øen, som er en typisk koral-atol, der består af et koralrev med en lagune i midten. Spidser af koralrevet stikket op her og der på randen af lagunen og danner øer. Palmerston Island består af 12-15 af den slags små-øer, nogle af dem meget, meget små. Alle indbyggerne – dem er der omkring 40 af – bor på øen Home. Det svarer til indbyggertallet på Mandø i Vadehavet.
Indbyggerne på Palmerston Island har det, som mange af os andre rejser langt og betaler mindre formuer for: Hvide sandstande, vuggende kokospalmer og en azurblå lagune. Men de har også en masse rotter. Og rotterne spiser fuglenes æg, planternes frø og menneskernes afgrøder og ejendele.
Men rottebestandens dage er talte, hvis det står til øens menneskelige indbyggere.
Palmerston Island er en atol, som er et koralrev, der har skabt 12-15 små-øer. Den beboede ø, Home, kaldes også ‘Palmerston’. Man kan zoome ud og ind på billedet.
Kan svømme op til én kilometer
Der er to slags rotter på spil på Palmerston Island. Der er Stillehavsrotten, Pacific rat eller Kaori, som den hedder i New Zealand. Den stammer fra Sydøstasien, og er blevet spredt på Stillehavsøerne af polynesiske rejsende gennem tiden.
Så er der Skibsrotten, som den kaldes lokalt. Den er kommet med skibe fra andre dele af verden, og er uforvarende blevet introduceret på øerne af europæiske opdagelsesrejsende og handlende. Det menes, at bestanden på Palmerston Island er ankommet i begyndelsen af det 20. århundrede med skibe, der hentede copra – det hvide kød fra kokosnødderne, som presses for at udvinde kokosolie.
Skibsrotterne er de værste, fordi de i højere grad end Stillehavsrotterne går efter fuglenes æg, og så er de i stand til at gnave igennem kokosnødder, som er en vigtig afgrøde. De kan angiveligt også svømme op til én kilometer, hvilket giver dem mulighed for at sprede sig på steder som netop Palmerston Island.
Og det har de gjort, så i dag er der også rotter på øen Cooks, der lige som hele landet er opkaldt efter den britiske opdagelsesrejsende kaptajn James Cook. Der bor ingen mennesker på Cooks, men det er et populært ynglested for havskildpadder. Og ligesom det er tilfældet med fuglenes æg, så går rotterne også efter skildpaddernes æg.
Foto: H. Zell
Rotterne er overalt
Rotterne er en plage for hele Palmerston Island – både for menneskerne og økosystemet. Til tider kommer de ind i boligerne og spiser beboernes tøj, Og når rotterne spiser af kokosnødderne og øens frugter, så koster det indbyggerne penge, fordi de mister indtægter eller mad.
Men tabene kan ikke bare gøres op i dollars og cents. For noget af det, der virkelig lider under rotternes hverdagsaktiviteter er det samlede økosystem.
Palmerston er hjem for en del havfugle, blandt andet den brune sule, fregatfuglen og den rødhalede tropikfugl – og en enkelt landfugl, Stillehavesduen. Men i 2018 viste en undersøgelse, at der er meget lidt fugleliv, der hvor rotterne holder til på øen. Fuglenes æg kan ikke være i fred.
For at få bugt med de skadelige gnavere, har øens lokalmyndighed indgået et samarbejde med landets miljømyndigheder, landbrugsministeriet, New Zealands miljøministerium og en lokal miljøorganisation, Te Ipukarea Society, om at sætte gang i en udrydningskampagne. Den forventes at begynde i juni og vare året ud.
Som en del af forundersøgelsen, der skal lede op til udryddelseskampagnen, har eksperter fra det newzealandske miljøministerium opsat kameraer med bevægelsessensorer, for at finde ud af præcis, hvor rotterne er, og om de også er nået til nogle af de andre små-øer – udover Cooks, fortæller Cook Islands News.
For at lokke rotterne frem, har eksperterne også installeret en form for foderautomater, der løbende pumper en portion peanutbutter ud. Hvis det tiltrækker rotter, bliver det registreret via kameraerne.
Og for at være sikker på, at det rent faktisk er rotter, der er på spil i et givent område, er der blevet placeret voksklumper indsmurt i peanutbutter. Hvis en rotte spiser peanutbutteren, vil den efterlade tandmærker i voksen.
Der er blevet lagt prøvemadding ud – uden gift – for at måle, hvor meget madding – med gift – der er brug for, når jagten går ind fra juni. Ved at bruge madding uden gift kan eksperterne finde ud af, hvor meget madding der bliver spist – både af rotterne, men også af andre dyr som høns og krabber.
På den måde vil eksperterne bedre kunne beregne, hvor meget madding, der er behov for, når det bliver alvor. Hvis de bruger for lidt madding, vil nogle af rotterne muligvis undslippe, og hvis de bruger for meget madding, bliver der spredt mere gift, end der er nødvendigt, fortæller Cook Islands News videre.
Hvis missionen lykkes, vil Palmerston Island bliver den først af de beboede Cookøer, som bliver rottefri.
Det bliver dog ikke nogen nem opgave, lyder det fra Em Oyston fra det newzealandske miljøministerium, som er en af eksperterne, der har deltaget i forundersøgelsen.
”I troperne er det særligt svært at udrydde rotter, fordi det er et meget produktivt miljø,” som han udtrykker det til Radio New Zealand. Han mener dog, at det nok skal lykkes at udrydde rotterne inden 31. december.
Fuglelort giver sundere koralrev
”Der ville sandsynligvis være mange flere havfugle, som byggede reder på små-øerne, hvis der ikke var rotter,” siger Kelvin Passfield, som er teknisk direktør i Te Ipukarea Society – den lokale miljøorganisation, som er med i projektet, til Radio New Zealand.
Indbyggerne på Palmerston er vant til i vidt omfang at klare sig selv, for atollen ligger 500 kilometer fra landets hoved-ø, Rarotonga og den har ingen lufthavn eller landingsbane. Derfor er øboerne afhængige af at spise havfugle fra tid til anden. Så flere fugle er lig med større fødevaresikkerhed for øboerne, forklarer han.
Illustration: TUBS/Wikimedia
Fuglenes lort, guanoen, er en næringskilde for koralrevene, så de vil blive stærkere og mere modstandsdygtige, hvis bestanden af fugle og mængden af fuglelort vokser igen. Det vil være med til at beskytte atollen mod konsekvenserne af klimaforandringerne som for eksempel kraftige storme.
Organisationen har tidligere forsøgt at rydde en ø for rotter, og Kelvin Passfield mener, at det lykkedes. Det drejede sig om Suwarrow, hvor der ikke bor mennesker. Her foregik udryddelsen i 2018, og da organisationen besøgte øen i 2022, blev der ikke opdaget nogen rotter.
Han er indstillet på at fortsætte til andre øer efter Palmerston. Men den og Suwarrow er lavthængende frugter, og på nogle af de andre øer bliver det meget sværere, vurderer han.
En del af de andre øer er for det første meget større, og for det andet er de ikke alle atoller, så de er mere kuperede og giver derfor rotterne flere og bedre muligheder for at skjule sig.
Mest udsatte for klimaforandringerne
Problemerne med invasive arter er ikke kun noget man slås med på de 15 øer og atoller, som udgør Cookøerne. Tværtimod er det normen i hele Stillehavsregionen, og der er bred enighed om, at invasive arter er hovedårsagen til tab af biodiversitet i regionen.
Og som Kelvin Passfield forklarede, så kan udryddelsen af en af de invasive arter, rotterne, være med til at styrke koralrevene og på den måde værne ø-samfundene mod klimaforandringerne.
Netop klimaforandringernes konsekvenser – for eksempel stigende vandstand og kraftigere storme – er et område, hvor Stillehavsnationerne er blandt de mest udsatte, skrev Sefanaia Nawadra, der er chef for sekretariatet i den mellemstatslige organisation Pacific Regional Environment Programme (SPREP), i en kommentar i Al-Jazeera i oktober 2022.
Det er ikke kun på Cookøerne, at man forsøger at udrydde rotter på hele øer. Ifølge Sefanaia Nawadra er det faktisk lykkedes i 30 tilfælde på ubeboede øer. Hun fremhæver atollen Palmyra, der ligger mellem Hawaii og Amerikansk Samoa. Her resulterede rotteudryddelsen i en eksplosion i antallet af hjemmehørende planter, der spirede, fordi plantefrøene ikke blev spist. Koralrevet sprang også til live igen, og bestanden af krabber steg.
