DR Congo-krigsherre får annulleret dom for krigsforbrydelser

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Den forhenværende congolesiske krigsherre Jean-Pierre Bemba har fået annulleret den dom for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, som han modtog i juni 2016. Han blev her idømt 18 års fængsel.

Han blev dømt for, som øverstkommanderende at være ansvarlig for, at medlemmer af hans oprørsgruppe i perioden oktober 2002 til marts 2003 begik drab, voldtægt og plyndringer i den Centralafrikanske Republik, der grænser op til Demokratiske Republik Congo.

Men nu siger domstolen, at han ikke kan holdes ansvarlig for soldaternes gerninger. Ifølge kendelsen fra 8. juni blev Bemba i 2016 fejlagtigt dømt for forbrydelser, der lå udenfor sigtelserne og dertil kommer, at der i 2016-dommen ikke blev taget nok hensyn til, at han angiveligt skulle have forsøgt at stoppe overgrebene, da han blev opmærksom op dem.

Bemba blev anholdt i Belgien i 2008 og udleveret til den internationale straffedomstol. Sagen mod ham begyndte i 2010 og der faldt dom i 2016.

Bemba var forretningsmand og grundlagt i 1998 oprørsgruppen MLC. Som led i en fredsaftale blev han udnævnt til vicepræsident i 2003. I 2006 stillede han op til præsidentvalget men tabte til Joseph Kabila, der fortsat sidder på præsidentposten.

Læs mere på Den Internationale Straffedomstols netsted