Egypten: tegneseriehæfte for voksne et hit

Forfatter billede

Egyptens første fanzine, TokTok magazine, lanceret på tærsklen til revolutionen, skildrer fantasi med social og politisk virkelighed i landet.

Det skriver Jeune Afrique på deres hjemmeside.

Satirisk humor og realistisk grafik. For lidt over et år siden i januar 2011 stiftede fem designere, tegnere og grafisk designere kvartalsbladet TokTok magazine for voksne. Dengang var revolutionen endnu ikke begyndt, men bladets politiske og samfundsrealistiske formål sikrede dets succes gennem oprørene og også på længere sigt.

Politiske inspirerede historier

Navnet TokTok stammer fra de små 3-hjulede cykelvogne set i Kairos gader. Historierne er korte grafiske noveller i sort og hvid, som er inspireret af begivenheder omkring den politiske overgang i landet.

I tiden efter revolutionen var det bladets skaberes hensigt at fortælle deres personlige oplevelser under disse 18 dage. ”Siden da har vi fulgt denne vej, (vores historier) holder fast i den sociale og politiske virkelighed,” siger Shennawy, en af bladets medstiftere.

Forgænger lukket ned

En tegneserie for voksne er ikke et helt nyt koncept for egyptere; den første grafiske roman i Egypten blev udgivet i 2008 og var banebrydende. ”Metro” fortalte gennem sort og hvide billeder historien om en ung man, der beslutter sig for at røve en bank for at afbetale sin gæld. Med en ultramoderne Kairo som baggrund, udfoldes historien som indeholder korruption og politibrutalitet.

Skaberen af Metro, Magdy el-Shafee var allerede kendt i tegneserie-genren for børn men han arbejdede fem år på at skabe sin grafiske roman, som i øvrigt blev kåret som den bedste afrikanske tegneserie af Unesco.

Men den var ikke populær blandt den egyptiske regering, som lukkede produktionen ned kort tid efter lanceringen, tilbagetrak bøgerne og fængslede forfatteren og redaktøren i en periode.

Selvcensur

Censurering er ikke noget tegnerne på TokTok tænker for meget på, selvom der er visse restriktioner pålagt dem. I starten var det deres mål at lege med grænserne, for at se hvad de kunne fortælle uden at skabe store problemer.

Men med tiden har de lært at dyrke en form for selv-censurering, da det ikke er deres formål at støde læserne med udtalelser omkring diskuterede emner som seksualitet eller religion.

Særlig egyptisk

Stilistisk set er TokToks visuelle udtryk på samme niveau som dets franske og belgiske modstykker. Men med Kairo som baggrunds billede og brug af den egyptiske dialekt, er bladet særlig egyptisk.

”Folk elsker dialekter, det gør tegningerne meget livlige, et strejf af lokal realisme,” siger Andeel, en af TokToks medstiftere. ”Ingen egypter, libaneser eller marokkaner ville kunne identificere med en tegneserie på klassisk arabisk – det er næsten som var det et fremmed sprog.”

Den første udgivelse af bladet talte 500 eksemplarer, som tegnerne selv betalte for, og som blev købt op i løbet af to timer. I dag udkommer bladet i et oplag på næsten 2.000 eksemplarer; den sjette er planlagt til april-måned.

Se Toktoks hjemmeside: http://www.toktokmag.com/home.htm