Når Olena Sushchenko ikke sover eller arbejder, læser hun nyheder. Om kampene ved frontlinjerne i Ukraine, om Ruslands angreb og om udviklingerne i international politik. På det sociale medie Telegram følger hun forskellige politiske eksperter og militærofficerer og læser alt, hvad den ukrainske hærchef Valerij Zaluzjny skriver. Og så ved hun præcis, hvad de forskellige amerikanske præsidentkandidater mener om USA’s støtte til Ukraine.
”Jeg forsøger at holde øje med alt, der foregår. For så jeg ved, hvad jeg skal forvente. Da det gik op for mig, at Ukraine risikerer at få mindre støtte fra udlandet, ærgrede jeg mig, men det betyder bare, at jeg er nødt til at donere og indsamle endnu flere penge til vores militær. Man er nødt til bare at acceptere realiteterne og agere ud fra dem,” siger den 24-årige engelsklærer fra Kyiv til Globalnyt.
Det, hun hentyder til, er den seneste tids usikkerhed om USA’s fortsatte støtte til Ukraine som følge af den voksende splittelse over støtten i kongressen. Men det er ikke det eneste, der har gjort den seneste tid svær for Ukraine. Dets meget omtalte modoffensiv i Sydukraine har ikke ført de resultater med sig, som mange havde håbet på – en situation, der sidste måned fik hærchef Zaluzjnyj til at erkende i The Economist, at offensiven ikke ville føre til noget ’dybt og smukt’ militært gennembrud. Den udmelding fik præsident Volodomyr Zelenskyj til at gå ud med et diametralt modsat budskab om, at offensiven i følge ham ikke var endt i noget dødvande, og i et senere interview med avisen The Sun fortalte han om at have irettesat Zaluzjnyj for sin fejltagelse.
Afledt opmærksomheden
Ikke desto mindre fremstod hærchefens analyse som korrekt for mange. Sammenlignet med sidste år, hvor ukrainerne igen og igen overraskede med deres evner til at tage initiativet i krigen og genvinde tabt land, har fronterne stort set ikke rykket sig i år.
Oveni det har den nyopståede krig i Gaza afledt Vestens opmærksomhed fra Ukraines kamp. Det medgav EU’s udenrigschef Josep Borrell, da han talte under den årlige EU-ambassadørkonference sidste måned:
”Lad os være ærlige. Krisen i Mellemøsten har allerede en varig indvirkning på vores Ukrainepolitik,” sagde han.
I Ukraine kan effekten allerede mærkes helt konkret. I midten af november kunne Zelenskyj fortælle, at Vestens leveringer af artillerigranater, som Ukraine bruger flere tusinde af om dagen, er faldet efter den 7. oktober. Det var blot få dage efter, at den tyske forsvarsminister bekræftede, at EU ikke ville nå sit mål om at sende en million artillerigranater til Ukraine inden marts næste år.
28-årige Valeriia Nechyporuk flygtede fra Ukraine i maj sidste år og har boet i Hamborg siden. Nu bekymrer hun sig over, hvad krigen i Gaza kommer til at betyde for Ukraine og oplever, at fokus har flyttet sig:
”Det er jo ikke, fordi vi konkurrerer om, hvis krig der er hårdest og mest ødelæggende. Men selvfølgelig er det problematisk, for vi har brug for hjælpen fra andre lande. Især fra USA, der også er Israels vigtigste støtte, så jeg tror, det kommer til at påvirke Ukraine mere på sigt,” siger hun til Globalnyt.
Kan ikke lægge planer
Selvom verdens øjne delvist har forladt Ukraine, er krigen stadig en stor del af begge kvinders hverdag. For Olena, der stadig befinder sig i landet, er indvirkningen meget konkret i form af sirener og daglige ture i beskyttelsesrummet.
Efter 21 måneders krig ved hun, hvor lang tid hun har til at søge dækning, alt afhængigt af, hvilken missiltype der er på vej. For det meste er der tid til at søge ned under jorden, men hvis det er en ballistisk missil, for eksempel en såkaldt Iskander, der bliver affyret fra Belarus, er der som regel kun få minutter. Så følger hun i stedet en regel om at blive inden døre og placere sig, så der er to vægge mellem hende og vinduerne.
Sidste vinter, da Rusland systematisk gik efter ukrainsk energiinfrastruktur i sine angreb og efterlod millioner af ukrainere uden strøm og varme, flyttede Olena med sin familie ud til familiens hus i en landsby i Poltava-regionen. I år har hende og hendes mand forberedt sig på den kommende vinter og har anskaffet sig to bærbare strømstationer og et Starlink-sæt, så de kan få internet fra Elon Musks satellitter.
Selvom Valeriia Nechyporuk befinder sig langt fra Ruslands drone- og missilangreb, synes hun, at krigen har sat hendes liv på pause. Intet kan rigtigt planlægges mere end et par måneder frem i tiden.
”Alle mine venner havde spændende planer om ting, de gerne ville, men med invasionen blev alting aflyst. Da jeg kom til Tyskland, forventede jeg, at jeg snart skulle hjemme igen, fordi krigen nok ville være slut om en måned. Og da det ikke skete, tænkte jeg, at der nok ville gå en måned mere, og så en til. Så det var først, da jeg havde været her næsten et år, at jeg begyndte at få tyskundervisning,” fortæller hun.
En stor del af Valeriias venner og familiemedlemmer befinder sig stadig i Ukraine, og det gør, at hun føler, hun går rundt med en sky af konstant usikkerhed hængende over hovedet. Det, at hun er så langt væk, gør, at hun ikke altid kan få stillet sit behov for at vide, hvad der foregår, og hvis der er et angreb i en af de byer, hvor hendes familie bor, er et ikke sikkert, hun kan få fat på dem med det samme.
”En af mine største bekymringer er min far og min bror. De er stadig i Ukraine og har begge den alder, hvor man kan være i hæren. Det er de ikke endnu, men hvis de bliver kaldt ind, vil de gøre det, og så er der ikke andet at gøre end at håbe på det bedste,” siger hun.
Nedadgående optimisme
I takt med, at krigen varer ved, Vestens fortsatte støtte fremstår usikker, og at modoffensiven ikke førte de håbede resultater med sig, kan et stemningsskifte være på vej i det ukrainske samfund. Det siger Anton Grushetsky, der er deputy executive director ved Kyiv International Institute of Sociology og har målt ukrainernes holdninger og opfattelser siden invasionen i 2022.
Han nævner en meningsmåling, hvor folk er blevet spurgt ind til, hvorvidt de synes, at Ukraine er på rette kurs. Her er andelen af dem, der mener, at tingene bevæger sig i den rigtige retning, faldet fra 68 procent i maj 2022 til 60 procent i oktober 2023. I den gruppe var der desuden 32 procent, der mente, at Ukraine ’helt sikkert’ var på rette kurs sidste år, mens det tal var faldet til 17 procent i oktober. Samtidig er andelen, der mener, at tingene bevæger sig den forkerte retning, steget fra 16 til 29 procent.
”Folk er generelt mindre fortrøstningsfulde, og dem, der er optimistiske på deres lands vegne, er mindre sikre i deres sag. Men taget den komplicerede situation i betragtning, er optimismen stadig ret høj,” siger Anton Grushetsky.
Han nævner udfaldet af modoffensiven, som en faktor, der kan have slukket håbet hos nogen. Men opfattelsen af, hvor dedikeret Vesten er i sin støtte, kan også have haft en indvirkning:
”Det, vi kan se, er, at flere og flere observerer problemer i USA og europæiske lande. I september sidste år, var det 15 procent, der bekymrede sig over, om Vesten ville blive træt af at støtte Ukraine. I år var det fordoblet til 30 procent, og det var endda inden starten på krigen mellem Israel og Hamas.”
En af de udviklinger, Anton Grushetsky har tænkt sig at holde øje med den kommende tid, er hvordan de negative omstændigheder påvirker, hvilken form for fred, ukrainerne vil være villige til at acceptere. Over det seneste halve år er der sket en svag stigning på fire procentpoint i andelen af ukrainere, der ønsker at afstå dele af sit territorium til Rusland for at afslutte krigen:
”Lige nu er billedet, at majoriteten er villig til at blive ved med at kæmpe. Men overordnet set er tendensen, at jo sværere det ser ud for Ukraine, jo mere fleksible bliver folk med hensyn til territorier,” siger Anton Grushetsky.
Men vigtigst er det for de fleste, at krigen slutter på en måde, der involverer, at Ukraines sikkerhed er garanteret i fremtiden, vurderer han.
Plan B
For Olena Sushchenko er der kun en acceptabel fred:
”Den eneste mulighed er fuldstændig deeskalering, at Rusland trækker alle tropper tilbage og en genoprettelse af grænserne fra 1991,” siger hun uden at tøve.
Selv hvis Trump bliver valgt næste år og indstiller støtten til Ukraine, kommer ukrainerne til at blive ved med at kæmpe for at få hele deres land tilbage, siger hun. At give op er ikke en mulighed.
Valeriia Nechyporuk siger, at det er for hårdt at tænke over en plan B for Ukraine, men at hun tænker over en til sig selv. En mulighed kunne for eksempel være at blive boende i Tyskland, hvis krigen varer ved, eller hvis det ukrainske samfund kommer til at være mærket af den mange år ud i fremtiden. Hun tøver længe ved spørgsmålet om, hvorvidt hun er optimistisk for Ukraines fremtid.
”Når jeg tænker rationelt og læser analyser af situationen, får jeg fornemmelsen af, at der er lang vej igen,” siger hun:
”Men rent følelsesmæssigt er jeg optimistisk. Jeg håber da, at krigen er slut til sommer.”
Johanne Breum Jacobsen er freelancejournalist.