26 procent af de etiopiske landmænd tror på, at Gud bestemmer alt. Det gælder også udbyttet af deres landbrug, konkluderer et studie fra Københavns Universitet. Studiet gik ud på, om der er en kobling mellem troen på Guds betydning for personlig succes og viljen til at løbe risici i økonomiske og erhvervs sammenhænge. Det viser, at troen på Guds almægtighed, gør de etiopiske landmænd mere risikovillige.
Hvis Gud ultimativt bestemmer resultatet af landmændenes høst, hvilken øget risiko er det så, de er villige til at løbe? Den røget risikotagen kan betyde flere ting. Det fortæller en af forskerne bag studiet, lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, Goytom Abraha Kahsay.
“Når etiopierne siger, at Gud ultimativt bestemmer alt, kan det betyde, at de tager en risiko ved at bevæge sig ud i nye teknologiske og innovative eventyr som klimateknologi og vandforvaltning. Det kan også betyde, at de blot tager en risiko ved ikke at tage en risiko og regner med, at Gud vil ordne det for dem, og at de derfor ikke behøver at tænke nyt,” fortæller Goytom Arbraha Kahsay.
Tidligere studier viser, at troen på Gud, som den altstyrende faktor har haft en negativ påvirkning af individernes tro på videnskab og innovative løsninger.
Da det netop er innovation og videnskab, der skal satses på for at undgå klimaforandringernes ødelæggelser i det afrikanske landbrug, er det vigtigt at stille spørgsmålstegn ved, hvordan de etiopiske landmænd vil handle på den risikovillighed. Det spørgsmål er Goytom Abraha Kashay i gang med at besvare i sin igangværende forskning, hvor han vil undersøge om der en kobling imellem den øget risikovillighed og et fokus på klimainnovation.
Foto: Københavns Universitet
Regeringen bør lave et samarbejde med religionen
“Gud giver os regn. Gud svigter os ikke! Sammen kan vi hjælpe Gud med at lytte til vores lidelse.”
Sådan lød nogle af beretningerne i Røde Kors’ udgivelse Praying for rain in Ethiopia fra 2002, som Goytom Abraha Kashay referer til, da Globalnyt spørger ham, om etiopierne tror på klimaforandringerne.
”I Etiopien tror mange, at klimaforandringerne er påvirket af Gud. Landmændene i Praying for rain in Ethiopia, beder om Guds tilgivelse, når krisen rammer og ødelægger høsten,” siger han.
Som Københavns Universitet selv skriver i forbindelse med udgivelsen af studiet, er uproduktivt landbrug et af de store sult- og fattigdomsproblemer i udviklingslandene. Den sædvanlige opfattelse er, at manglende vilje til at tage økonomiske chancer er en del af forklaringen på, hvorfor mange landmænd i lavindkomstlande klarer sig dårligt.
Her har man eksemplet på det komplet modsatte. For at sikre at den risikovilje bliver bæredygtig, skal Gud inkorporeres i det statslige arbejde i Etiopien, mener Goytom Abraha Kashay.
”Det er meget vigtigt, at regeringer arbejder med religiøse institutioner i Etiopien, da 93 procent af befolkningen tror, at Gud er involveret i deres liv. Der skal skabes en forbindelse, så religion bliver en engageret del klimakampen,” fortæller Goytom Abraha Kashay.
Vigtigheden af et samarbejde mellem regering og religiøse institutioner ligger altså i at fortælle, at selv om Gud ultimativt bestemmer alt, så skal landmændende stadig tilpasse sig det, Gud nu engang giver dem. Hvis Gud giver dem tørke, må landmændende omstille sig herefter.
”Det er vigtigt, at landmændene er klar over, at de også selv skal træffe foranstaltninger og tilpasse sig, selvom det er Gud, som påvirker nedbøren. Eksempelvis ved hjælp af nye klimateknologier, der forbedrer produktiviteten af deres landbrug,” siger Goytom Abraha Kashay.
