Klimaforandringer og samarbejdet med Afrika var blandt de vigtigste prioriteter, da den nye EU-kommissionen trådte til efter parlamentsvalget i 2019. Nu risikerer begge emner at drukne i andre presserende udfordringer.
Videokonferencer har været den nye trend under den galoperende pandemi, men i december er det strengt nødvendigt, at statsminister Mette Frederiksen (S) og de andre statsoverhoveder i EU mødes ansigt til ansigt for at få taget hånd om problemerne.
Samtidigt må Charles Michel, der står i spidsen for EU’s ministerråd, aflyse et fysisk møde med afrikanske ledere dagen før. Det er en prekær situation for den belgiske diplomat, bemærker Politico i en artikel.
UIdfordringerne tårner sig op for EU, og vigtige forhandlinger er trukket i langdrag. Om kort tid forlader Storbritannien unionen, og parterne forsøger desperat at få en aftale i hus. Samtidig har Polen og Ungarn truet med at nedlægge veto mod det kommende langsigtede budget, som skal træde i kraft efter nytår. Og så er der årets helt store krise med coronapandemien, hvor der også skal træffes vigtige beslutninger.
Det betyder, at der bliver mindre tid til at diskutere et styrket klimamål og sammenstødene med Tyrkiet i det østlige Middelhav.
Retsstatsprincipper driller
Den seneste gordiske knude, der er kommet på bordet til ministrene i Bruxelles, er budgettet. EU arbejder med langsigtede budgetter, og det næste skal løbe fra 2021 til 2027. Altså skal det træde i kraft efter nytår.
Ved et maratonmøde i juli blev statslederne efter flere dage og nætters diskussion omsider enige om både budgettet og en gigantisk hjælpepakke til at genoprette økonomien efter coronakrisen. Men EU-parlamentet afviste senere budgettet med ønsket om, at der stilles krav om, at de lande, der modtager støtte, overholder retsstatsprincipper.
Dette var særligt rettet mod Polen og Ungarn, hvor der blandt andet er pres på mediernes frihed og domstolenes uafhængighed. EU-Kommissionen har derfor styrket kravet om, at medlemslande skal overholde de demokratiske principper for at modtage støtte. Det nægter Ungarn og Polen at acceptere, og de truer nu med at nedlægge veto mod budgettet.
Det biver en vanskelig nød at knække for de 27 statsledere. Danmark er med Holland, Sverige og Østrig med i den såkaldte “sparebande”, som i forvejen ikke var vilde med EU’s store genopretningspakke på 750 milliarder euro, og de holder fast i, at retsstatsprincippet skal med som krav for modtagelse af støtte.
Spørgsmålet er, hvem der kommer til at give sig mest. Polen og Ungarn vil i forvejen komme til at modtage en stor del af hjælppepakken, men sydeuropæiske lande har et endnu større behov.
Kan EU styrke klimamål til tiden?
Det langsigtede budget rummer en stor sum til udviklingsbistand og endnu mere til grønne tiltag. Sidstnævnte gælder også den store hjælpepakke. I forhold til klimakampen er der en anden vigtig frist, der udløber i indeværende år.
Ifølge Paris-aftalen skal alle parterne indsende opdaterede klimaplaner til FN inden årets udgang. Det store klimatopmøde i Storbritanien, der skulle have været afholdt dette efterår, er udskudt på grund af coronakrisen, men FN’s klimachef har udtalt, at fristen for at styrke klimamålene i 2020 stadig gælder.
De nuværende løfter fra EU vil reducere klimaskadelige udledninger med mindst 40 procent i 2030. EU-kommissionen har foreslået at hæve dette mål til 55 procent, men der mangler en formel godkendelse af statslederne. Den kan komme i december, skønt der er risiko for, at uenigheder og forskellige dagsordener bliver blandet sammen i én pærevælling.
Grønne organisationer havde håbet, at et enigt EU havde forstærket de grønne ambitioner allerede før sommeren, men nu nærmer vi os juleferien. Et stærkere klimamål fra EU kan få andre store udledere til at følge trop, ikke mindst Kina, håber analytikere.
Sammenstød i Middelhavet
En anden udfordring, der er trukket i langdrag, er forholdet til Tyrkiet, som er blevet kraftigt forværret det seneste år. Det skyldes i særdeleshed situationen i Det Østlige Middelhav, hvor der er flere gasfelter.
Naturressourcerne har genoplivet en strid om de maritime grænser i området mellem Cypern, Grækenland og Tyrkiet. De to førstnævnte lande har sammen med Israel og andre en plan om at føre en lang gasledning fra Israels kyst til Europas fastland, men Tyrkiet står helt uden for dette projekt. Til gengæld har tyrkerne sendt undersøgelsesskibe ud for at se nærmere på gasfelterne i farvand, som grækerne og cyprioterne betragter som deres.
Læs også: Krigstrommerne buldrer i det østlige Middelhav
EU har flere gange fordømt Tyrkiet for adfærden, og krigsskibene sejler bekymrende tæt på hinanden ved Europas ydre grænse. Særligt Grækenland og Frankrig presser på for at indføre hårde sanktioner mod tyrkerne. Andre lande er mere besindige.
Skrappere sanktioner kan føre til et brud på EU’s flygtningeaftale med Tyrkiet. Tyrkerne huser millioner af syriske flygtninge, og præsident Recep Tayyib Erdogan kender europæernes frygt for, at de kan vandre over grænserne. Han har således flere gange truet med at sende millioner af fordrevne mod Europa.
Afrika må vente
Og så er der Afrika. Det sydlige nabokontinent er ikke på dagsordenen for det kommende topmøde. Der var ellers store forhåbninger til en styrkelse af samarbejdet i dette halvår, hvor regionale sværvægtere i form af Tyskland og Sydafrika har præsidentskabet for henholdsvis EU og Den Afrikanske Union.
Men udskydelserne fortsætter. Det gælder også for EU’s aftale, Cotonou-aftalen, med en lang række udviklingslande, herunder flere afrikanske nationer. Cotonou-aftalen trådte i kraft i 2000 og skulle fornyes i år, men da parterne ikke nåede til enighed inden februar, forlængede man perioden for den nuværende version af aftalen.
EU er blot en af Afrikas mange bejlere. Før coronakrisen holdt både Rusland og Storbritannien stortræf med kontinentets ledere. Kina og USA har ligeledes et godt øje til en øget handel med kontinentet.
Læs også: Brexit og det nye globale kapløb om Afrika
Ursula von der Leyens første udlandsrejse i spidsen for EU-kommissionen gik netop til det afrikanske kontinent, nærmere bestemt Etiopien.
