EU-udenrigsministre skal drøfte arabisk initiativ

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) deltager mandag den 8. december og tirsdag den 9. december i EUs udenrigsministermøde i Bruxelles.

Her skal EUs udenrigsministre bl.a. drøfte Mellemøsten og EUs forhold til den arabiske verden. Drøftelsen vil finde sted i lyset af FNs Sikkerhedsråds nylige blåstempling af køreplanen for fred og det såkaldte Geneve-initiativ fra det israelske og palæstinensiske civilsamfund, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse fredag.

Et vigtigt punkt vil være en dansk mærkesag, nemlig styrkelsen af forbindelserne med Mellemøsten i bredere forstand for at støtte reformer i de arabiske lande.

EU-kommissionen og Solana har udarbejdet en rapport, som udenrigsministrene ventes at hilse velkommen. Rapporten vil indeholde forslag om et nyt strategisk fokus på den arabiske verden. Hensigten er, at den skal føre til en egentlig handlingsplan for EUs forhold til Mellemøsten i bredere forstand.

Udenrigsministeren udtaler i denne anledning:

– Jeg er glad for, at Kommissionens og Solanas rapport om EUs relationer til den arabiske verden indeholder de elementer, som vi fra dansk side har arbejdet for.

– Der er behov for at styrke engagementet med den arabiske verden med henblik på at støtte politiske og samfundsmæssige reformer. Det er et vigtigt skridt i en langsigtet strategi for at kunne gøre effektiv fælles front mod terrorisme og nye konflikter.

– Jeg er særligt glad for, at rapporten lægger op til at være mere end ord. Der kommer også handling til. Og dermed sikres en fin overensstemmelse med regeringens eget arabiske initiativ.