Snedige arkæologier i Libyen har taget utraditionelle metoder i brug for at beskytte museer og udgravninger mod plyndringer. En af dem er: græssende får. Det skriver Politiken.dk.
Langt de fleste museer og arkæologiske udgravninger i Libyen har modstået de kampe der har fundet sted mellem oprørere og Nato-soldater på den ene side, og Gaddafis soldater på den anden.
Det skyldes libyske museumsfolks og arkæologers indsats for at gemme genstande og beskytte kulturarvsteder, til tider med livet som indsats, og en god portion opfindsomhed.
En god idé
Thomas Schuler, er formand for The Disaster Relief Task Force (DRTF), en gruppe der bistår museer verden over, som er ramt af ødelæggelser fra f.eks. naturkatastrofer eller krig.
Schuler fortæller hvordan direktøren for den romerske oldtidsby Leptis Magna i det nordlige Libyen allierede sig med lokale fårehyrder og fik dem til at lade deres får græsse rundt om på stedet.
“Så kunne han blive alarmeret af fårehundene, hvis der var nogen, der nærmede sig området om natten. Samtidig vidste han, at Gaddafis folk ikke ville slås mod fårene, for arabiske soldater kan ikke lide at slå nyttedyr ihjel, medmindre de skal spise dem.
Og endelig undgik han, at Gaddafis tropper lagde miner ud, fordi der var får over det hele. En meget enkel og langtfra højteknologisk idé – men meget effektiv”, siger Schuler.
Modige arkæologer
De lokale arkæologers mod er fremhævet af internationale observatører, som bl.a. beretter, hvordan en arkæologisk leder satte livet på spil, da han da han konfronterede en gruppe bevæbnede gravrøvere på et af de i alt fem udgravsningssteder, der er udpeget til at være del af Unescos verdenskulturarv.
Sammenstødet resulterede i at arkæologen blev gennembanket og fik stjålet mobiltelefon og nøgler. Det stoppede imidlertid ikke arkæologen, som senere ringede gravrøverne op via sin telefon, for at forhandle om en torso, som de havde stjålet fra udgravningen.
Den libysk-britiske arkæolog Dr. Hafed Walda, som har udfærdiget en rapport over situationen for libyens kulturarv, fortæller:
“Kulturarven er en del af den nationale stolthed”, siger han, “og jeg er fuld af beundring for disse mennesker, som midt under skyderier og med skrækken siddende i kroppen alligevel har valgt at beskytte kulturarven. De burde blive hædret”.
