Facebook giver hjælpeorganisationer nyt værktøj

facebook_map
Forfatter billede

Efter en oversvømmelse, skovbrand et jordskælv eller en anden naturkatastrofe har hjælpeorganisationer og redningsmandskab brug for præcise oplysninger. Tiden er af afgørende betydning for at redde så mange liv som muligt.

De almindelige kommunikationskanaler er ofte ude af drift efter en naturkatastrofe, og det kan kræve tid at få et overblik over, hvor behovet for hjælp er størst.

Nu lancerer Facebook et nyt værktøj, der kan være med til at give et billede af, hvor de mange brugere af det sociale medie opholder sig, når en katastrofe indtræffer.

Facebooks såkaldte katastrofekort indsamler denne data og stiller den til rådighed for organisationer som Røde Kors, UNICEF, WFP m.fl.

Mange af organisationerne har samarbejdet med Facebook om at finde frem til, hvilke typer data der er mest brugbare til at danne sig et overblik over et katastroferamt område.

På den måde kan nødhjælpsorganisationerne bedre danne sig et overblik over, hvor de skal sende mad, medicin, telte og redningsmandskab hen for at hjælpe flest mulige ofre for katastrofen.

I marts, da Peru blev ramt af oversvømmelser, kunne Facebook hente oplysninger om, hvor de fleste brugere var samlet, hvor de bevægede sig hen, og i hvilke områder brugerne tilkendegav at være i god behold.

Læs mere hos Facebook