1253 færre mennesker blev varetægtsfængslet af det jordanske politi i 2015 sammenlignet med 2013. Det er et fald fra 14.655 til 13.402 personer*.
Det viser en ny rapport, udarbejdet af den eksterne evaluator Rob Allen. Rapporten gransker udviklingen i brugen af varetægtsfængsling i Jordan og bygger på analyser af skriftligt materiale, statistisk data samt interviews.
Varetægtsfængsling henviser generelt til, når en sigtet person fængsles forud for sin retssag. Jordansk lovgivning specificerer overfor hvilke forseelser eller forbrydelser denne før-fængsling kan tages i brug.
Lovgivningen kræver også, at der skal være en grund til at varetægtsfængsle. Det kunne eksempelvis være, hvis man er bange for, at den mistænkte vil flygte.
Risiko for tortur
Hvis man holder antallet af anholdte, der efter jordansk lov kan varetægtsfængsles, op mod, hvor mange der rent faktisk bliver varetægtsfængslet, så ser man også et tydeligt fald. De tilgængelige tal viser nemlig en reduktion fra 28 procent i 2013 til 17 procent i 2015.
Og faldet i antallet af varetægtsfængslinger er en rigtig god nyhed. En for omfattende brug af varetægtsfængsling var en af de kritiske bemærkninger FNs Komité mod Tortur havde til Jordan ved eksaminationen i 2015. Hvorfor en udbredt brug af varetægtsfængsling er et stort problem, uddyber Elna Søndergaard, program-manager og juridisk rådgiver hos DIGNITY:
Systemet lyser rødt
Særligt fremhævet i rapporten er opdateringer i Mizan-computersystemet fokuseret på varetægtsfængslinger og implementeret under Karama-programmet. Mizan er et computersystem, som bruges ved de civile domstole i Jordan til at overvåge retssager og processerne heri: Fra en sag registreres, til dommen fældes og alle parter informeres om sagens udfald.
Opdateringerne til systemet forhindrer, at der skrives data ind, som strider mod loven. Det kunne f.eks. være, hvis man forsøger at anføre en periode for varetægtsfængsling, som er for lang. En anden feature er, at en rød markering i systemet viser, når en varetægtsfængsling nærmer sig sin afslutning. Anklageren eller dommeren gøres derved opmærksom på, at han eller hun skal tage stilling til sagen og beslutte om varetægtsfængslingen skal forlænges.
Systemet kræver også, at man giver en begrundelse for varetægtsfængslingen. Det er selvfølgelig kun begrundelser specificeret i loven, som er mulige at angive, og anklageren og dommeren tvinges med denne feature endnu engang til at overveje, om den mistænkte bør fængsles.
Svære sager ved Sikkerhedsdomstolen
I perioden 2013-2015 er der dog ikke sket en reduktion ved sager, som falder ind under Sikkerhedsdomstolen. Her er noget andet på spil, forklarer Elna Søndergaard:
* Tallene inkluderer ikke sager under Sikkerhedsdomstolen.
her. Karama-programmet er finansielt støttet af det danske udenrigsministerium under Det Arabiske Initiativ.
