De nordiske lande har hidtil været serviceret af den filippinske ambassade i Oslo og generalkonsulater i alle de nordiske hovedstæder, men nu åbner det sydøstasiatiske ørige en ambassade i Købehavn.
Det meddeler den filippinske ambassade i Oslo på sin hjemmeside.
Den nye ambassade i Danmark får i første omgang midlertidig til huse på adressen Lyngbyvej 20, 1. sal, på Østerbro i København.
Ambassaden overtager de konsulære tjenester fra det eksisterende filippinske generalkonsulat, beliggende i Charlottenlund nord for København, hvor æreskonsul Poul Krogh afslutter sin tjenesteperiode den 13. januar.