Krigen i Syrien træder nu ind i sit femte år. Millioner er drevet på flugt – heriblandt flere end 5,7 millioner børn – af det, der betegnes som den største humanitære katastrofe siden Anden verdenskrig.
Krigens konsekvenser for børn rækker langt ind i fremtiden – for børns sundhed, uddannelse og psykologiske tilstand er hårdt ramt. I forbindelse med årsdagen gør Red Barnet status over krigens konsekvenser for børn.
Med 5,7 millioner børn på flugt, flere hundredetusinde uskyldige døde og millioner af traumatiserede børn og voksne, er krigen i Syrien den største humanitære katastrofe siden Anden verdenskrig.
I forbindelse med at krigen træder ind i sit femte år den 15. marts, har Red Barnet skitseret, hvilke konsekvenser den har haft for Syriens børn.
Uddannelses-systemet hårdt ramt
En ud af fire skoler i Syrien er lukket. Når børns skolegang bliver afbrudt i længere perioder, er der stor risiko for, at de aldrig nogensinde vender tilbage. Skolegang er fundamental for børns udvikling, velbefindende og udviklingsmuligheder, ligesom det har langstrakte sikkerhedsmæssige og økonomiske konsekvenser for en nation, når børn og unge ikke bliver uddannet.
”Krigen har ramt syriske børns muligheder for at lære at læse og skrive markant,” siger Charlotte Beyer, Red Barnets uddannelsesekspert.
”Mange børn har mistet fire års skolegang og dem, der stadig går på skole, sætter hver dag deres liv på spil, ligesom deres lærere. Livet i konstant fare og alarmberedskab har skadet børnenes indlærings- og koncentrationsevner alvorligt, og det får konsekvenser for samfundet langt ud i fremtiden,” siger Charlotte Beyer.
Børnenes psykologiske tilstand
Omkring halvdelen af Syriens børn er på flugt. Gentagne krigstraumer sætter sine spor og kan præge et helt liv, især når det er tale om børn, som ofte ikke har forståelse for det, der foregår, eller har udviklet de samme beskyttelsesmekanismer som voksne.
”Efter fire års krig oplever vi børn med alvorlige psykiske lidelser. Vi oplever børn med selvmordstanker. Børn, der skærer i sig selv. Børn, der ikke kan holde op med at tisse i sengen. Børnene genoplever de traumer, de har fra krigen og får pludselige fysiske panikreaktioner og raserianfald,” siger psykolog i Red Barnet, Kuno Sørensen.
Ramt på sundhed
Underernæring blandt syriske børn er et stigende problem. I tre regioner i Syrien er omkring hver tiende barn akut underernæret. Børns underernæring eller fejlernæring har alvorlige konsekvenser for deres helbred, fysisk vækst og kognitive udvikling.
”Madmangel i længere perioder, eller mangel på varieret kost, kan hæmme børns vækst og svække deres immunforsvar. Hvis vi forestiller os et barn, som er født for præcis fire år siden og stadig befinder sig i det krigshærgede land, vil det muligvis være væksthæmmet og have så lille en modstandskraft, at selv de mest uskyldige sygdomme kan blive livstruende,” fortæller Jakob Eilsøe Mikkelsen, Red Barnets ernæringsekspert.
Sundhedssystemet brudt sammen
Mere end halvdelen af Syriens hospitaler er ude af funktion. Det faktum at millioner af syriske børn ikke bliver vaccineret, er desuden en fremtidig sundhedstrussel – også i de lande, hvor børnene har søgt ly.
”I dag dør børn i Syrien af skader og sygdomme, som alle kan helbredes. For de børn, der er ramt af behandlingskrævende sygdomme som kræft eller diabetes, er der intet håb. For krigen har tvunget hele sundhedssystemet i knæ, og det rammer børnene,” siger Jonas Keiding Lindholm, vicegeneralsekretær i Red Barnet.
Krigen er blevet en selvfølge
De, der betaler den højeste pris, med deres liv og fremtid, er Syriens børn og unge. Den blodige borgerkrig har ikke bare øjeblikkelige konsekvenser for børn, når de flygter fra deres hjem og ikke længere kan gå i skole. Den frarøver dem også deres fremtid.
”De seneste fire år har vi set flere FN resolutioner, et lammet Sikkerhedsråd og et forvirret verdenssamfund. I Red Barnet undrer vi os over, at man ikke sætter alt ind for at beskytte de millioner af børn, der er fanget i den humanitære skruestik. Det er som om, at man i dag ser på krigen som en selvfølge, og at vi derfor ikke længere er forpligtet til at holde krigsramte børn i live,” siger Jonas Keiding Lindholm, vicegeneralsekretær i Red Barnet og fortsætter:
”Tværtimod er der i mange lande større fokus på, hvordan man kan stoppe tilstrømningen af syriske flygtninge, dvs. hvordan man kan beskytte landegrænser i stedet for at beskytte syriske børn,” siger Jonas Keiding Lindholm.
Tidslinje – krigens konsekvenser for børn
2011
Før krigen brød ud den 15. marts 2011, boede Syriens 9 millioner børn i et af de mest udviklede lande i regionen.
I april begynder de første flygtninge strømme at vise sig.
Ved årets udgang er 5.000 børn flygtet til et naboland.
2012
Børn bliver i stigende grad rekrutteret som soldater af stridende parter i krigen, mens antallet af døde stiger voldsomt.
Tuberkulose opstår i flere syriske flygtningelejre i nabolandet Libanon.
Red Barnet udgiver rapporten Ufortalte grusomheder med førstehåndsberetninger af børn, der under krigen er blevet tortureret samt rapporten Ude i kulden, der beskriver syriske børns vilkår under den barske vinter.
I slutningen af 2012 er omkring 250.000 børn registrerede som flygtninge i et af Syriens nabolande, mens 40.000 mennesker har mistet livet.
2013
Med 4.700 flygtninge dagligt, er der tale om den største folkevandring siden folkemordet i Rwanda.
Der opstår polio i syriske flygtningelejre, fordi forholdene i landet vanskeliggør vaccination.
Et ud af 20 børn i Syrien er nu alvorligt underernæret, og 2 mio. børn får ikke dækket deres daglige ernæringsbehov.
Red Barnet udgiver rapporten Barndom under angreb, som beskriver krigens konsekvenser for børn.
11.420 børn er nu døde, mens 1.150.000 børn er registrerede som flygtninge i et naboland.
2014
FN stopper med at udstede officielle dødstal for krigen, da tallet runder 100.000.
60 % af hospitalerne i Syrien er ude af drift, mens 93% af landets ambulancer holder stille.
Flere børn i flygtningelejre dør af kulde.
Red Barnet udgiver rapporterne En høj pris: Sundhedssystem i knæ og Trussel mod fremtiden, der beskriver et uddannelsessystem i ruiner, efter at mere end 4.500 skoler er blevet ødelagt.
Tilfælde af børnearbejde, børneægteskaber og børnerekruttering til væbnede grupper stiger voldsomt, mens svært belastede nabolande begynder at lukke deres grænser.
I slutningen af 2014 er 1.860.000 børn registrerede som flygtninge i et naboland.
2015
Halvdelen af Syriens børn, svarende til 5,7 mio., er på flugt. 3.8 mio. af dem befinder sig inden for landets grænser, mens de resterende 1.9 mio. opholder sig i et af nabolandene.
Hver fjerde skole er lukket, og halvdelen af landets børn går ikke i skole.
Hvert andet barn lever i ekstrem fattigdom.
Underernæring er nu mere udbredt blandt børn, som også er begyndt at vise alvorlige symptomer på psykiske lidelser efter langvarige ubearbejdede traumer.
Der er nu mindst 200.000 døde i krigen, foruden dødsfald som konsekvens af et sundhedssystem i knæ.
