Siden militærkuppet i Myanmar 1. februar har omkring 3.000 militær- og politifolk skiftet side til fordel for den civile protest mod den militære magtovertagelse, der afsatte landets demokratiskvalgte regering. 453 af disse har forladt militærstyrets rækker i løbet af de sidste to uger. Det beretter Radio Free Asia.
Opfordring har virket
Den store bølge af deserteringer kommer, efter landets eksilerede samlingsregering NUG, National Unity Government den 7. september udråbte en folkelig krig mod juntaen og opfordrede ansatte under generalernes faner til at tilslutte sig den folkelige modstand.
Læs også: Myanmars eksilregering kalder til folkelig kamp mod militærjunta
”Siden annonceringen af Folkets revolution [den folkelige opstand mod militæret, red.] den 7. september, har gennemsnitligt 33 mennesker om dagen kontaktet os,” siger NUG’s forsvarsminister.
Forinden havde cirka 1.500 soldater og 1.000 politifolk allerede skiftet side for at stå sammen med befolkningen mod juntaen, viser tal fra forsvarsministeriet og People’s Embrace, en gruppe for desertører fra juntaens sikkerhedsstyrker.
Radio Free Asia fortæller, at juntaen har strammet reglerne for soldaterne og deres familie for at undgå afhoppere og forsøger at påvirke de politiske holdninger på landets militærbaser. Kilder kan dog berette, at mange i militæret er skeptiske over for kuppet.
”Der er flere og flere soldater og politifolk, der ikke bryder sig om, hvad hæren gør mod folket, og de bliver i stigende grad opmærksomme på NUG’s vedholdende indsats for landet,” siger kaptajn Lin Htet Aung fra People’s Bosom, der er en anden gruppe for deserterede burmesiske soldater, til Radio Free Asia.
Flere kampe
Siden NUG’s opfordring til folkelig modstand mod hæren er kampene taget til i Myanmar. Lokale bevæbnede grupper angriber i stigende grad militæret, der svarer igen. Flere meldinger peger på, hvordan militæret skyder tilfældigt på civile og sætter ild til huse og hele landsbyer. Kampe i den nordlige Chin-stat nær den indiske grænse har i sidste uge tvunget tusinder på flugt, skriver Al-Jazeera.
Også Radio Free Asia beretter om, hvordan militæret i Myanmar strammer grebet om befolkningen og indfører flere sanktioner. Blandt andet har hæren slukket for internet- og telefonforbindelser i flere af de områder, hvor der meldes om sammenstød mellem militæret og folkelige militser.
I sidste uge advarerede Michelle Bachelet, FN’s højkommissær for menneskerettigheder, om, at en menneskerettighedskatastrofe er ved at udspille sig i det militær-kontrollerede Myanmar. Hun opfordrede til, at resten af verden øger indsatsen for at forhindre konflikten i at blive endnu værre og sprede sig til resten af regionen.
”Stabiliteten i Myanmar og landets udvikling mod demokrati og velstand er blevet ofret i de seneste måneder for at fremme ambitionerne hos en privilegeret og indspist militærelite. Mange mennesker, som kun har ønsket at sikre demokrati og menneskerettigheder, har mistet livet. De nationale konsekvenser er forfærdelige og tragiske – de regionale konsekvenser kan også være omfattende. Det internationale samfund bliver nødt til at fordoble sine bestræbelser på at genoprette demokratiet og forhindre øget konflikt, før det er for sent,” sagde Michelle Bachelet.
Den seneste opdatering fra organisationen Assistance Association for Political Prisoners, der overvåger situationen i landet, viser, at 1.125 mennesker indtil nu har mistet livet i sammenstød med militæret. 8.456 har været arresteret som følge af kuppet – 6.803 er stadig tilbageholdt.
