Konsulent og tidl. generalsekretær Arne Piel Christensen, København, fylder 75 onsdag den 19. juni 2013.
Fødselaren var Dansk Flygtningehjælps ansigt udadtil og drivkraft indadtil i nær sagt en menneskealder – fra 1967 til 1998 – og gjorde flygtningene til en folkesag.
Selv forsvarede han deres rettigheder med stor iver gennem tre årtier. Et forsvar, hvor han ofte havde danske politikere som modstandere.
Med de 60 år rundet sagde Arne Piel selvvalgt farvel til Flygtningehjælpen.
“Han er en virkelig dygtig og engageret idealist. Arbejder næsten som en politiker. Her overgår han mange”, sagde Jørgen Chemnitz fra asylafdelingen i Dansk Røde Kors i et interview med Politiken tilbage i 1999.
Men manden med rødder i Hesselager på Sydøstfyn klarede ifølge kollegerne altid konflikterne ved at bevare et roligt væsen. Også selv om hans indre idealist ikke var bange for at være påtrængende på Christiansborgs gange.
Arne Piel Christensen kritiserede bl.a. i 1998 Nyrup-regeringens udlændingepakke for at være i strid med FN’s flygtningekonvention.
Efter Flygtningehjælpen blev han tildelt en toppost som direktør for demokratisering i det omstridte Kosovo på Balkan.
Han var udsendt af Udenrigsministeriet til Kosovo som ansvarlig for verdens største regionale sikkerhedsorganisation, OSCE, i dens arbejde for demokrati og retssikkerhed i det krigshærgede område. En stilling han havde i tre år indtil 2001.
Indimellem er der også blevet tid til andre ting. Således dannede han i 1965 foreningen Danske Kibbutz Venner (Dakiv) sammen med LO-sekretær John Svenningsen. Foreningens formål er at “udbrede kendskabet til den israelske kibbutz’s grundlæggende idé som et alternativ til principperne i bestående samfundsformer”.
Han har siddet i bestyrelsen for Den Internationale Højskole i Helsingør, været viceformand for International Council of Voluntary Agencies i Geneve i Schweiz, præsident for VOICE, som er et samarbejdsorgan for EU-baserede humanitære NGOer i Bruxelles, og har siddet i Flygtningenævnet herhjemme.
De senere år har Arne Piel Christensen mest taget sig af sine interesseområder, som overvejende har forbindelse til hans tidligere gerning: Internationalt humanitært arbejde og politik i relation hertil sant samfundsforhold og socialt arbejde herhjemme.
Her kan han glæde sig over, at Dansk Flygtningehjælp, hvor han lagde så stor en del af sit arbejdsliv, nu er kåret til en af verdens allerbedste nødhjælpsorganisationer.
Da han blev han 70, befandt han sig i Burma, hvor han som bedstefar passede to børnebørn, idet forældrene var travlt optagne af at deltage i nødhjælpsarbejdet efter en katastrofal cyklon.
Nu har hans tre børn i alt fået seks børnebørn, som han forsøger at være mest muligt for.
