En gruppe Rohingya-kvinder, mænd og børn fra Myanmar befinder sig i en særligt sårbar og udsat position.
De er sendt på flugt fra deres hjem på grund af den konflikt, der i august 2017 atter blussede op i den urolige delstat Rakhine i det vestlige Myanmar.
Et angreb mod en af politiets kontrolposter fik hæren til at sætte massivt ind mod delstatens muslimske rohingya-mindretal. Omkring 700.000 mennesker har siden da søgt tilflugt i nabolandet Bangladesh, hvor de bor i overfyldte lejre under elendige vilkår.
De flygtninge, der i de seneste syv måneder har befundet sig ved grænsen mellem de to lande, kan hverken komme til Bangladesh eller vende hjem, skriver UNHCR i en pressemeddelelse.
Fortsatte forfølgelser gør det umuligt at vende hjem
Flygtningeorganisationen understreger, at alle har ret til at søge asyl, ligesom de også har ret til at vende hjem, når tiden og omstændighederne gør det muligt.
”Folk, der er flygtet fra vold i deres land, skal have sikkerhed og beskyttelse, og enhver beslutning om at vende tilbage skal være frivillig og baseret på et frit og informeret valg,” skriver UNHCR i en meddelelse.
Flygtningeorganisationen påpeger også, at betingelserne endnu ikke er befordrende for tilbagesendelse af rohingya-flygtninge.
Årsagerne til, at de flygtede, er ikke udryddet, og der er endnu ikke sket væsentlige fremskridt i retning af at ændre det system, der gennem årtier har nægtet rohingyaerne deres rettigheder i Myanmar.
UNHCR gentager sin opfordring til Myanmars regering, der i realiteten ledes af nobelpristager Aung San Suu Kyi, om at tillade humanitær adgang til UNHCR og dets partnere i hele Rakhine-delstaten.
Støtte fra Bangladesh
I Bangladesh tager regeringen og befolkningen fortsat imod flygtningene fra Rakhine-delstaten med bemærkelsesværdig gæstfrihed og giver dem beskyttelse og støtte, skriver UNHCR.
Næsten 700.000 rohingya-flygtninge har nu søgt tilflugt i landet, siden volden brød ud i den nordlige del af Myanmars Rakhine-stat i slutningen af august 2017.
