FN-sanktionerer mod Elfenbenskystens taberpræsident

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Et enigt sikkerhedsråd i FN vedtog i går en resolution, der indebærer rejseforbud og indefrysning af værdier for Laurent Gbagbo, der fortsat nægter at træde tilbage efter at have tabt præsidentvalget den 28. november i fjor til Alassane Ouattara.

Resolutionen kræver, at alle parter i Elfenbenskystens konflikt ”respekterer valget af Ouattara” og ”øjeblikkeligt stopper eskaleringen af volden i landet”. Sanktionerne rammer ikke blot Gbagbo men også hans hustru og tre af hans nøglestøtter.

Samtidig rapporterer Radio France International (RFI) om eskalering af volden netop nu, skriver Lars Zbinden Hansen i Cotonou til U-landsnyt.dk.

Ifølge radio-stationen var der i går voldsomme kampe i og omkring hovedstaden Yamoussoukro, der ligger midt i landet.

Ouattaras premierminister, Guillaume Soro, den tidligere rebelleder fra det nordlige Elfenbenskysten under borgerkrigen 2002-2007, erklærede, at der ikke ”længere er plads til forhandlinger” med Ggagbo.

”Det er slut med dialog og våbenstilstand”, sagde han ifølge radiostationen, der vurderer, at det spidser til omkring en afgørende kamp om landets hovedby, Abidjan på kysten, hvor både Gbagbo og Ouattara opholder sig fysisk, Gbagbo stadig i præsidentpaladset og Ouattara i Golf-hotellet.

FN anslår, at volden mellem Gbagbo- og Ouattara-støtter nu har kostet over 500 livet, mens op mod en million mennesker er drevet på flugt.