FN vil have danske soldater til at bistå med Sydsudans fødsel

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

FN har anmodet Danmark om at bidrage med mandskab til en fredsbevarende aktion i Sudan, der skal sikre en ordentlig gennemførelse af delingen af det store land, som blev resultatet af en folkeafstemning i januar i Sydsudan, skriver Berlingske mandag.

Udenrigsminister Lene Espersen (K) siger til bladet,at regeringen endnu ikke har taget stilling til anmodningen. Berlingske vurderer dog, at det bliver meget svært at sige nej.

Anmodningen kommer imidlertid på et ubelejligt tidspunkt, fordi regeringen netop – til oppositionens fortørnelse – har besluttet at trække det knapt 150 mand store danske FN-kontingent hjem fra Libanon, som siden 2009 har bistået med at sikre det lille lands grænser.

Det kan give en velkommen besparelse på 100 mio. kr. årligt, idet operationen i Libyen er blevet dyrere end forventet og regeringen har bebudet en stor besparelse på 2 milliarder kr. i forsvaret.

Spørgsmålet er så, om oppositionen vil være med til at droppe Libanon alligevel, mod at Danmark hjælper i Sydsudan, der udråber sig selv som Afrikas nyeste nation i juli.