Førsteplads til dansk fotograf ved World Press Photo

Forfatter billede

Jan Grarups fotoserie om en gruppe basketball-spillende somaliske piger blev i fredags tildelt en pris ved den internationale fotokonkurrence, World Press Photo.

Det skriver Politiken online fredag.

Det var Politikens fotograf Jan Grarup som vandt i kategorien ”Sports Feature Stories” ved den 56. ombæring af World Press Photo i Amsterdam den 1.-15.Februar.

Basketball med livet som indsats

Fotografierne blev til under et to-ugers ophold i Mogadishu i August 2012. Her fulgte Jan Grarup og journalist, Bo Søndergaard den 19-årige Suwey og hendes holdkammerater, som med livet som indsats træner basketball i storbyen, Mogadishu.

Inde under den traditionelle somaliske klædedragt har pigerne, deres træningstøj. Og når dragten er lagt i omklædningsrummet, træder pigerne ind i en helt anden verden.

“Basketball får mig til at glemme alle problemerne, det er på banen, jeg er lykkelig.” (Suwey til Politiken).

Kvindesport bandlyst

Kvindesport blev forbudt i 2006 af De Islamiske Domstole. Og selvom den militante milits al-Shabaab ikke længere regerer i hovedstaden, håndhæver de stadig forbuddet over for befolkningen. En måned forud for Politikens besøg, var en målmand for U17-fodboldlandsholdet blevet snigmyrdet.

Somalias basketballforbund betaler for bevæbnede vagter der passer på kvinderne, når de træner på Mogadishus stadion. På trods af dødstrusler, bliver Suwey ved med at træne. For hun har et mål: hun vil gøre karriere og blive en berømt basketball-spiller.

Prisen for bedste fotografi på World Press Photo 2013 gik til den svenske fotograf Paul Hansen fra Dagens Nyheter for hans foto af palæstinensiske børn, dræbt i et israelsk luftangreb.

Se alle vinder-fotografierne fra årets World Press Photo på det officelle website:
http://www.worldpressphoto.org/awards/2013/