I 2004 vil Folkekirkens Nødhjælps indsats mod aids i Zambia og Tanzania blive styrket. Med en EU-bevilling på 40 mio. kr. bygger organisationen videre på mange års erfaringer i området, fremgår det af hjemmesiden www.noedhjaelp.dk tirsdag.
Træbænkene i det lille røde murstenshus er allerede fyldt op. Den lokale landsbyleder har sat sig på en af de forreste bænke.
Læreren fra den lokale skole har fundet en plads nær ved landsbyens præst, som er den eneste, der har slips på. Bag dem sidder kvinderne i farverige klæder. Nogle er barfodede, andre har sko, der gaber.
Der er aids-kursus i den lokale kirke i landsbyen Nemgwe, der ligger flere timers kørsel ad en hullet grusvej fra Choma i det østlige Zambia. Alle venter spændt på dagens lektion.
Stanley Sitali fra Macha Mission Hospital går hen til endevæggen. Han tegner et træ og begynder at spørge til årsagerne til aids. Svarene skriver han ved træets rødder. Konsekvenserne af sygdommen, som tilhørerne kun kender alt for godt, skriver han i træets krone.
Kurset har været i gang i en uges tid. Sammen med kollegaer fra hospitalet er det lykkedes Stanley Sitali at danne endnu en gruppe af frivillige, der vil samle kræfterne i deres landsbyer for at kæmpe mod aids.
Landsbygrupperne fungerer som en slags ambassadører for aids-arbejdet. De støtter forældreløse børn og deres familier og yder hjemmepleje til aids-patienter. De informerer og rådgiver om sygdommen i deres landsbyer, og er med til at sætte initiativer i gang, som kan udvikle lokalsamfundet og give ekstra indtægter.
– Vores største succes er, at vi har fået lokalsamfundene til at arbejde sammen, så de bedre kan forebygge aids og leve med sygdommen i hverdagen, siger Stanley Sitali.
Det er erfaringer som disse, Folkekirkens Nødhjælp vil bygge videre på og bruge i sin øgede aidsindsats i Zambia og Tanzania. Et nyt program, som vil vare de næste 3 år, skal støtte omkring 2 millioner mennesker. Det vil ske i 10 udvalgte distrikter, hvor antallet af hiv-smittede er særlig højt.
– Hvis vi vil være med til at skabe udvikling, kan vi ikke se bort fra aids-problemet. Det giver ingen mening at tale om bæredygtighed, hvis der ikke er menneskelige ressourcer at bygge videre på. Epidemien påvirker simpelt hen alt i regionen, siger Steffen Rasmussen, som er programkoordinator for Afrika i Folkekirkens Nødhjælp.
Han mener, at aids-epidemien har været med til at undergrave udviklingsmulighederne i Zambia, hvor to tredjedele af befolkningen lever i fattigdom.
I det nye program vil Folkekirkens Nødhjælp sammen med sine lokale partnere afprøve nye måder at bekæmpe aids-epidemien. I alle aktiviteterne vil der være en systematisk tilgang til, hvilken rolle forholdet mellem kønnene spiller.
– Virkeligheden ser forskellig ud fra kvinder og mænds synsvinkel. Hvis vi tager større hensyn til kønsrollemønstret i det område, vi arbejder i, kan vi bedre målrette vores indsats, siger Janie Eriksen fra Folkekirkens Nødhjælp, der har været med til at udforme programmet.
Hun forklarer, at det f.eks. ikke er nok at rådgive en kvinde om at bruge kondom, hvis det er manden, der bestemmer derhjemme. Manden må nødvendigvis inddrages, selv om det er kvinden, der er mest sårbar overfor smitte.
Den øgede indsats mod hiv/aids er målrettet unge mellem 10-19 år, bl.a. fordi chancen for at kunne påvirke deres seksuelle adfærd med information er stor. – Desuden er unge piger i størst risiko for at blive smittet, siger læge og forsker Frants Staugård, der rådgiver Folkekirkens Nødhjælp i aids-spørgsmål.
Det er vigtigt at indsamle erfaringerne undervejs, derfor er der afsat penge til at indhente ny viden, der kan bruges til at gøre programmet bedre.
Tilbage til aids-kurset. Diskussionerne i det lille røde murstenshus i landsbyen Nemgwe går højt. Jason Konayuma, som er lærer, kender alt for godt til problemerne, som aids skaber i det lille samfund.
– Størstedelen af børnene i området går ikke i skole, fordi de har ikke nogen forældre, der kan støtte dem. Mange familier er ramt af fattigdom på grund af tørke og har ekstra munde at mætte, fordi de har taget forældreløse børn til sig, siger han.
Normalt er der op til 50 elever i en klasse. I Jason Konayumas klasse er der kun 34.
Præsten Ireck Mukonka mener, at folk er klar til at lytte til gruppen, fordi de har oplevet aids på tæt hold: – Tidligere når jeg kom med et hæfte om aids, løb folk væk, fordi de troede, at jeg opfordrede dem til utroskab, men sådan er det ikke mere.
Folkekirkens Nødhjælps programkoordinator for Afrika har store forventninger til indsatsen:
– Jeg håber, vi kan lægge grunden til, at aids-kurven knækker i regionen, og at alderen for de unges seksuelle debut stiger. Det er også vigtigt, at den nye viden bliver ude i lokalsamfundene, så de lokale bliver i bedre stand til at bekæmpe sygdommen og skabe udvikling i deres område, siger Steffen Rasmussen.
Kilde: www.noedhjaelp.dk
