Af Knud Olander
En betydningsfuld retssag for de egyptiske NGOer fandt sin foreløbige afslutning tirsdag i Kairo, da 43 NGO-ansatte fik mellem et og fem års fængsel og fem udenlandske NGOer ordre om at lukke deres kontorer i Egypten.
Det drejer sig om amerikanske Freedom House, International Republican Institute, National Democratic Institute, og International Centre for Journalists samt Konrad Adenauer Stiftung fra Tyskland.
De dømte var anklaget for at have arbejdet for organisationer og programmer uden de egyptiske myndigheders tilladelse og dermed for at have udført aktiviteter i strid med egyptisk lov – noget som kriminalretten i Kairo takserede som så alvorligt, at fængselsstraffe blev udmålt.
27 af de anklagede blev dømt in absentia til fem år bag tremmer, 11 fik et års betinget fængsel, mens fem andre fik to års ubetinget fængsel.
En af de fem som fik to års ubetinget fængsel, arbejdede som konsulent for International Centre for Journalists.
Ifølge Al-Ahram online onsdag stod der i dommens præmisser at de udenlandske organisationer og deres lokale afdelinger og partnere var ude på at “undergrave Egyptens nationale sikkerhedsinteresser ved at fremme politisk sekterisme og arbejde for USA’s og Israels interesser”.
Retten karakteriserede den udenlandske støtte til demokrati og menneskerettigheder som en ny “imperialistisk måde at kontrollere og dominere modtagerlandene på”.
Dømt for “kriminelle hensigter”
Selv om dommen især var rettet mod de organisationer, der er hjemmehørende i USA, var Konrad Adenauer Stiftung medtaget, fordi man på linie med de amerikanske havde været involveret i træning og workshops for politiske aktivister og samarbejdet med grupper, som ikke var registreret hos de egyptiske myndigheder.
Opsigtsvækkende var det også, at de ansatte blev dømt for at have haft kriminelle hensigter på trods af at de ikke stod med ansvaret for at deres organisation var behørigt registreret og accepteret af myndighederne.
Dommen, som utvivlsomt vil blive anket til en højere retsinstans, har stærke udenrigs- og indenrigspolitiske undertoner.
Udenrigspolitisk fordi lukningen af de amerikanske NGOer af mange ses som militærrådets hævnaktion for USA’s direkte støtte til demokrati- og menneskeretsorganisationer i vinteren 2011 (65 millioner dollars ud af en bistandspakke på 150 mio.) uden om regeringen.
En handling som militærrådet, der dengang styrede landet, så som en indblanding i december parlamentsvalget i 2011.
Og en støtte som i øvrigt også kom det Muslimske Broderskab til gavn.
Der var derfor en hvis forventning blandt NGOerne i Egypten, at retssagen ville falde og de anklagede blive frikendt efter militærrådets afgang og en nytiltrådt demokratisk valgt præsident.
Nye stramninger på vej
Imidlertid tyder alt på at det Muslimske Broderskab af indenrigspolitiske grunde ønsker stærkere kontrol med udenlandsk støtte til egyptiske civilsamfundsorganisationer.
I regeringens udkast til ny NGO lov lægges der op til at indskrænke NGOernes virke til hovedsageligt at omfatte udførelse af udviklingsprojekter (sundhed, uddannelse, etc.) og holde dem væk fra de mere politiske sensitive menneskerettigheds- og demokrati aktiviteter.
Det vurderer Mohamed al-Ansary, Cairo Institute for Human Rights Studies til Egypt independent online edition.
Videre skal etablering af afdelinger i Egypten af internationale NGOer (såkaldte INGOs) og udenlandsk finansiering godkendes af op til fire ministerier samt efterretningstjenesten.
Dette indikerer at regeringen vil gøre udenlandsk støtte til egyptiske civilsamfundsorganisationer til et spørgsmål om national sikkerhed.
Under præsident Hosni Mubarak var udenlandske NGOers aktiviteter tålt i Egypten.
De fik lov til at operere i landet, men aldrig en officiel godkendelse af deres ansøgninger, og blev således holdt i kort snor af myndighederne som til enhver tid kunne lukke deres kontorer.
Retssagen har allerede ført til at lukning af INGO kontorer og gjort det sværere for egyptiske NGOer at indgå partnerskaber med udenlandske organisationer, specielt hvis det involverer overførsel af penge.
Hvis loven går igennem i sin nuværende form, kan det derfor blive et hårdt slag for de egyptiske menneskeretsorganisationer, som for manges vedkommende modtager udenlandsk støtte.
Der er derfor grund til nøje at følge situationen i Egypten og støtte de egyptiske NGOers kamp for et civilsamfund fri for snærende statskontrol og frikendelse af de anklagede NGO folk.
Knud Olander er international rådgiver og har stillet artiklen til rådighed for U-landsnyt.dk
