Foruroligende mange bliver fordrevet af ekstremt vejr

gettyimages-1227987893
Oversvømmelse i Bangladesh i nærheden af hovedstaden, Dhaka
Foto: Rehman Asad/Barcroft Media via Getty Images
Thomas Jazrawi

22. marts 2021

12,6 millioner mennesker er blevet internt fordrevne i de seneste seks måneder. Over 10 millioner af dem har måttet forlade deres hjem på grund af vejrmæssige katastrofer. Det viser en opgørelse fra Internationalt Røde Kors.

Der er altså det seneste halve år langt flere mennesker, der er blevet fordrevet som følge af klimarelaterede vejrfænomener end som følge af konflikt.

Det er en tendens, de også mærker tydeligt i Dansk Røde Kors.

”Mange i Danmark forestiller sig, at klimaforandringer er noget, der sker engang ud i fremtiden. Men det sker altså lige nu. Vi ser et øget antal af vejrbetingede katastrofer, som tvinger mennesker fra deres hjem”, siger Anne Mette Meyer, klimarådgiver fra den internationale afdeling af Røde Kors i Danmark.

Vil handle før katastrofen rammer
Røde Kors responderer på mange forskellige typer af vejrbetingede katastrofer. Det gælder eksempelvis orkaner, snestorme, kuldebølger, hedebølger og tørke. Og de vejrbetingede katastrofer bliver ikke blot hyppigere og voldsommere, de bliver også mere uforudsigelige, fortæller Anne Mette Meyer.

”Vi ser, at de vejrbetingede katastrofer er meget voldsomme og uforudsigelige. Det, der var normalt engang, er ikke mere normalt. Det er svært at forudsige, hvornår det vil ske. Vi ser cykloner, der kommer på andre tider end normalt, og vi ser, at der kan komme flere i træk.”

Til trods for uforudsigeligheden har Røde Kors i de seneste år forsøgt sig med en ny tilgang. Organisationen vil hindre katastroferne, før de rammer. Det sker gennem et samarbejde med meteorologiske institutter lokalt og globalt. Ud fra vejrmæssige data har man lavet et system, der bliver kaldt ”Forecast Based Action”, eller indtil videre ”Varslingsbaseret finansiering” på dansk.

Det betyder, at nødhjælpsarbejdere kan handle, før en trussel bliver til konkret virkelighed. Det kan give mulighed for at sørge for evakuering eller uddeling af kontanter, før huse er ødelagte, eller gaderne står under vand.

”Vi kan ikke stoppe katastrofen, men vi kan sørge for, at mennesker er sikrede,” fortæller Anne Mette Meyer.

Triggers
Organisationen bruger en række forskellige ”triggers” baseret på meteorologiske data, der samlet kan give et meget kvalificeret bud på, hvornår en ny katastrofe kan ramme. Røde Kors har haft en udfordring med, at der normalt først er blevet doneret penge, efter en katastrofe har ramt. Med det nye system er der allerede penge klar, når alarmen begynder at lyse rødt.

Succesraten for trigger-mekanismerne er 95 procent, oplyser Anne Mette Meyer. Hun fortæller, at den kan tage fejl, ligesom det skete, da en cyklon ved Bangladesh drejede fra i sidste øjeblik.

Hvis de forskellige triggers peger på, at en katastrofe er under opsejlning, begynder Røde Kors at forberede både centralt og lokalt.

”Det foregår via et netværk af frivillige. Hver eneste afkrog af Bangladesh har eksempelvis en Røde Kors-afdeling. Her går de frivillige ud og advarer lokale. Det kan ske med en megafon, og andre steder bruger de flag,” fortæller Anne Mette Meyer.

Dansk Røde Kors bruger systemet i 7 lande, herunder Mali, Malawi og Bangladesh. Der er store besparelser at hente ved at reagere før ekstremt vejr bliver til en menneskelig katastrofe. Det er således ifølge FN syv gange billigere at reagere, inden ekstreme vejrfænomener rammer.