Sydsudans præsident Salva Kiir og oprørslederen Riek Machar har søndag forpligtet sig til at afslutte en konflikt, der har bragt det ludfattige, men potentielt (olie)rige land på randen af total katastrofe. En nation, der har fået løfte om en kvart milliard i dansk humanitær bistand.
The ceasefire (våbenhvile) agreement was signed at talks in Ethiopia. But consultations will continue on the contentious issue of a future government and power-sharing, BBC online reports Sunday evening.
The conflict – which erupted in December 2013 – has displaced about 1.5 million people and earlier ceasefire deals have not been lasted.
“Complete cessation of hostilities in South Sudan is expected as of this morning (Monday),” said Seyoum Mesfin, a negotiator from the regional IGAD bloc.
It is proposed that Mr Kiir would remain president in a new administration, while Mr Machar would be appointed vice-president, diplomats said.
But the talks have now been adjourned (udsat) until mid-February to allow the parties involved to consider the power-sharing arrangements, BBC notes.
A final agreement should be concluded by 5 March.
Clashes in South Sudan erupted several months after a decision by Mr Kiir in July 2013 to dismiss the entire cabinet and Vice-President Machar.
Some 10,000 people are estimated to have died in the fighting, which has mainly been between President Kiir’s Dinka ethnic group and the Nuer group of Mr Machar.
Salva Kiir has led South Sudan since its independence from Sudan in 2011.
Vide mere om Sydsudan?
Hvis du vil vide mere om Afrikas nyeste nation, hvor frihedsrusen blev forvandlet til et mareridt, så gå ind på http://en.wikipedia.org/wiki/South_Sudan
Sydsudan er næsten 14 gange så stort som Danmark.
Sydsudan, den danske bistand – og Friis Bach
Af Jesper Søe, U-landsnyt.dk
Den nye nation blev forlenet med tilsagn om omfattende dansk udviklingsbistand på initiativ af dav. udviklingsminister Christian Friis Bach (R).
Han tilskyndede også Folketingets udenrigsudvalg til at besøge landet og bese forholdene – og sikrede sig dermed bl.a. politisk opbakning til at poste hundreder af millioner i den nye stat. For udvalgspolitikerne kom rystede hjem over den fattigdom, de havde set.
Støtten var led i Friis Bachs strategi om at sende rigtig mange danske u-landsmillioner til verdens dårligst fungerende lande – de såkaldte skrøbelige stater – mens andre “ankerlande”, der sikrede regional stabilitet, som f.eks. Tanzania og Kenya, måtte smage sparekinven.
Strategien, der også omfatter det krigshærgede Afghanistan (verdens mest korrupte land), fik en brat ende i Sydsudans tilfælde, da regeringen i Juba indstillede stort set alle udviklingsprojekter med henvisning til, at der ikke var råd til dem.
Landets eneste eksport-indtjening – indtægterne fra de rige oliekilder – tørrede nemlig ind på grund af voldsom og langvarig uenighed med Sudan om prisen for udskibning af olien over sudansk havn (Sydsudan har ikke adgang til havet).
Som om det ikke var nok, slog en ulmende magtkamp mellem præsidenten og hans vicepræsident ud i lys lue. Opgøret udløste en borgerkrig med blodige etniske forfølgelser og forfærdende konsekvenser for flertallet af de otte til ni millioner indbyggere.
Danmark (læs Danida og handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S)) tog konsekvensen og besluttede at omdirigere den afsatte langsigtede udviklingsbistand til akut humanitær nødhælp – så at sige for at redde hvad reddes kunne.
I Afghanistans tilfælde er der fortsat bred opbakning i Folketinget til, at det centralasiatiske land skal være største modtager af dansk udviklingsbistand overhovedet i de kommende år.