Frihandelsaftale mellem Mercosur og Palæstina

Forfatter billede

Den sydamerikanske handelssammenslutning Mercosur og Palæstina underskrev tirsdag en frihandelsaftale. Det skete i forbindelse med Mercosurs topmøde i Uruguays hovedstad Montevideo, skriver BBC Mundo onsdag.

Mercosur, der består af Argentina, Uruguay, Paraguay og Brasilien, anerkendte staten Palæstina for et år siden.
Frihandelsaftalen, der er en kopi af en aftale med Israel indgået i 2007 har større politisk end økonomisk værdi, vurderer BBC Mundo. Samhandelen mellem Mercosur og Palæstina er forsvindende lille.
Malvinerne/Falklands øerne

Problemerne omkring Las Malvinas/Falklands øerne var endnu engang på dagordenen. I sidste uge forbød Uruguay skibe, der er indregistret på Malvinerne at anløbe landes havne. Argentina, Brasilien besluttede sig til at gøre det samme.

Maldivernes flag er bekvemmelighedsflag, og de fire præsidenter frygter, at havet vil blive tømt for sin righoldige fiskebestand og for olie.

Argentina og Storbritannien har været på kant om Malvinerne, siden Storbritannien besatte øerne i 1833. I april 1982 førte spændingerne til en kort med blodig krig, hvor Argentina led nederlag.